Crossing Borders
Crossing Borders
Crossing Borders er en global NGO, som arbejder med det overordnede mål at styrke unge mennesker i at blive aktive globale medborgere, og at gøre undervisere opmærksomme på vigtigheden i at undervise unge mennesker i diversitet, gensidig respekt og ansvarligt medborgerskab. For at realisere den vision, arbejder vi med at skabe en unik platform til at uddanne unge i de nødvendige kompetencer til at bygge den verden, de gerne vil leve i.
Vores primære initiativer består bl. a. af globale skoletjenester på folkeskoler, efterskoler og gymnasier, som tilbyder temadage og workshops om aktuelle globale udfordringer såsom flygtninge, migration, FNs Verdensmål, klimaforandringer, grøn omstilling, konfliktløsning, interkulturelt samarbejde og dialog. Vi arbejder også med internationale projekter med og for ungdomsdeltagelse i udviklingsprocessen i Afrika, Mellemøsten og Kaukasus. Desuden tilbyder vi et volontørprogram via European Volunteer Service (EVS), praktikophold for universitetsstuderende samt virksomhedspraktik for unge. En af vores kerneaktiviteter er også tilbudet om at tage studieretningen Globale Studier på Krogerup Højskole
Crossing Borders og Verdensmålene
Vi arbejder ud fra FNs Verdensmål, ved at bruge dem som ramme for alle vores aktiviteter. Vi integrerer blandt andet målene i vores skoletjenester for alle typer skoler, samt i igennem aktiviteter som ‘Innovation cup’, hvor de unge får mulighed for at komme med løsninger på en eller flere af målene og et projekt i Uganda, der gør det muligt for skoleelever i Uganda at afholde debatter om målene.
Derudover deltager vi også aktivt med uddeling af Verdens Bedste Nyheder i forbindelse med Verdens Bedste Morgen i Danmark.