Mål 2: Stop sult

Verdensmål nummer to handler grundlæggende om at stoppe sulten i verden. Det omfatter både stop for tilfælde af akut hungersnød, hvor tusinder af mennesker i et område risikerer at sulte ihjel, og den mere skjulte sult, hvor millioner af mennesker i mange lande hver dag overlever lige på sultegrænsen, men ikke får tilstrækkelig mad til at leve et aktivt liv.

Siden 2000 er andelen af verdens befolkning, der ikke får mad nok, faldet fra 15 procent til 11 procent. Det er et stort fremskridt, men det betyder samtidig, at der stadig er ca. 795 millioner mennesker, der hver aften må gå sultne i seng.

De store sultkatastrofer er mere tydelige i medierne, men skyldes ofte forbigående fænomener som krig eller tørke, og vi har i de senere år set flere eksempler på, at det internationale samfund har forhindret sultkatastrofer med fødevarehjælp i en kortere periode, indtil folk igen kan dyrke deres egen mad. Senest i Etiopien i 2016.

Den konstante underernæring i mange lande er mindre synlig på tv, men er i høj grad ødelæggende for landenes muligheder for at stå på egne ben, fordi sulten forhindrer økonomisk vækst, og fordi børn der vokser op uden tilstrækkelig næringsrig mad ikke udvikler deres kroppe og hjerner normalt. Derfor risikerer sulten at blive selvforstærkende, når hver ny generation ikke kan udvikle deres potentiale for selv at arbejde sig ud af den fattigdom, der er årsag til sulten. Men omvendt kan den positive udvikling også blive selvforstærkende, når flere får mere og bedre mad, så de kan skabe en bedre fremtid for sig selv og familien.

Derfor handler Verdensmål 2 både om, at alle skal have nok mad at spise, og at det ikke kun handler om kalorier, men at maden også skal være sund og næringsrig nok til, at alle kan leve et ordentligt liv.

Det skal blandt andet ske ved at sikre, at små landbrugere og fiskere kan forbedre deres produktivitet, både ved at bruge jorden og vandet bedre og mere bæredygtigt, og ved, at de små fødevareproducenter får bedre rettigheder til jord og banklån, samt mere lige adgang til at sælge deres varer på markedet. Her har de rige lande også en vigtig rolle. Blandt andet skal alle former for statsstøtte til eksport af landbrugsvarer stoppes, og der skal være adgang til aktuel markedsinformation om størrelsen af fødevarelagre, så vi kan begrænse vilde udsving i fødevarepriserne, der i perioder kan gøre basisfødevarer for dyre for verdens fattigste. Samtidig skal vi halvere madspild, hvilket er en del af Verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion.

Delmål for Verdensmål 2:
Stop Sult

Giv alle adgang til sikker og næringsrig mad

Inden 2030 skal vi afskaffe sult, og vi skal sikre, at alle mennesker har adgang til sikker, næringsrig og tilstrækkelig mad, året rundt. Fokus er især på de fattige og mennesker i udsatte situationer, heriblandt spædbørn.

Stop alle former for fejlernæring

Vi skal gøre en ende på alle former for fejlernæring inden 2030. Det omfatter også, at vi inden 2025 når de internationalt vedtagne mål om at nedsætte væksthæmning og udmagring af børn på grund af fejlernæring, og at vi tilgodeser næringsbehovene hos teenagepiger, gravide kvinder, samt ældre mennesker.

Små fødevareproducenter skal producere det dobbelte

Inden 2030 skal vi fordoble produktiviteten og indkomsten for små fødevareproducenter. Især for kvinder, oprindelige folk, familielandbrug, husdyrholdere og fiskere. Det skal blandt andet ske gennem sikker og lige adgang til jord, viden, bankydelser, markeder og muligheder for at skabe øget værdi og beskæftigelse, også uden for landbruget.

Gør fødevareproduktionen mere bæredygtig

Vi skal sikre bæredygtig fødevareproduktion inden 2030. Der skal implementeres robuste landbrugsteknikker, der både øger produktiviteten og hjælper med at bevare økosystemer, og som styrker tilpasningen til klimaforandringer, ekstremt vejr, tørke, oversvømmelser og andre katastrofer. Teknikkerne skal desuden løbende forbedre kvaliteten af jorden.

Bevar den genetiske mangfoldighed i fødevareproduktionen

Inden 2020 skal vi bevare den genetiske mangfoldighed af frø, kulturplanter og husdyr i landbruget samt deres beslægtede vilde arter. Det skal blandt andet ske gennem fornuftigt forvaltede frø- og plantebanker, både på nationalt, regionalt og internationalt niveau. Vi skal også fremme ligelig deling og adgang til de fordele, som brugen af genetiske ressourcer og traditionel viden giver.

Investér i landbrugets infrastruktur og teknologi

Vi skal investere mere i infrastruktur i landområder, samt landbrugsforskning og rådgivningsydelser, udvikling af teknologi, og gen-banker for planter og husdyr. Blandt andet gennem forbedret internationalt samarbejde, for at gøre landbrugene mere produktive i udviklingslandene, især i de mindst udviklede lande.

Handelsbarrierer og markedsforvridninger i landbruget skal forhindres

Vi skal forhindre og rette op på handelsbarrierer og forvridninger i verdensmarkedet for landbrugsprodukter. Det skal blandt andet ske ved at eliminere alle former for statsstøtte til eksport af landbrugsvarer, samt alle eksporttiltag med lignende effekt, i overeensstemmelse med mandatet fra Doha-forhandlingsrunden.

Gør fødevaremarkeder stabile og giv adgang til information

Vi skal sikre, at verdens markeder for fødevarer fungerer ordentligt. Der skal være adgang til aktuel markedsinformation, blandt andet om størrelsen af fødevarelagre, for at hjælpe med at begrænse ekstreme udsving i fødevarepriserne.