Grafik: Lauge Eilsøe-Madsen, pensler fra Brusheezy.com og CCBY digitalyardsale
Nytårsquiz med Verdens Bedste Nyheder
Nedlukninger til trods har 2020 også budt på vigtige historier om fremskridt og bæredygtig udvikling. Vi har samlet en quiz om nogle af vores vildeste, skæveste og største historier fra året. Hvor mange kan du svare rigtigt på? Du kan finde svarene nederst.
Del artikel
Andre Kategorier
Regioner: Globalt
Temaer: Grøn energi, Ligestilling, Natur, Rettigheder, Sundhed, Teknologi
Ligestilling
Flere og flere piger kommer i skole. Foto: Global Partnership for Education – GPE CCBY
1: Der er nu flere kvindelige parlamentsmedlemmer i hele verden end nogensinde før. Hvor stor en procentdel af verdens parlamentsmedlemmer bliver udgjort af kvinder?
- Omkring 14 procent
- Omkring 20 procent
- Omkring 25 procent
2: I november gjorde et land menstruationsprodukter gratis for alle, som har brug for dem. Hvilket land var det?
- Sverige
- Bulgarien
- Skotland
3: Hvilket fodboldlandshold har indført ligeløn for det kvindelige og mandlige hold?
- Brasilien
- Ecuador
- Argentina
4: Flere piger end nogensinde før går i skole. Siden 1995 er den globale andel af piger, som starter i skole, steget fra 73 til 89 procent – det svarer til, at 180 millioner flere piger er startet i grundskole. Det gavner pigerne økonomisk senere i livet. Hvor meget forøges en piges kommende løn med for hvert år, hun er i skole?
- 9 procent
- 11 procent
- 15 procent
5: Hvilket land har i år afkriminaliseret abort, som ellers har været forbudt i landet siden 1977?
- Namibia
- Pakistan
- New Zealand
Sundhed
Foto: CCBY UNAMID
6: I flere ulande kan fluer give mennesker infektion i øjet med klamydiabakterier, som kan gøre den smittede blind. I 2002 var der 1,5 milliarder mennesker i risikogruppen for sygdommen. Sidste år var tallet faldet drastisk – men hvor meget?
- 87 procent
- 91 procent
- 97 procent
7: For at bremse en eksplosion af en bestemt livsstilssygdom forbød en mexicansk delstat at børn kunne købe en særlig slags produkter. Hvad slags produkter drejer det sig om?
- Fastfood og sodavand for at undgå sukkersyge og fedme
- Cigaretter og tobak for at undgå lungekræft
- Håndkøbsmedicin for at undgå fejlmedicinering og forgiftning
8: Hvilken sygdom blev i 2020 erklæret udryddet i Afrika?
- Malaria
- Tuberkulose
- Vild polio
Vil du have quizzen med til din nytårsfest?
Tag quizzen med og fortæl dine venner og familie om de store fremskridt fra året. Download quizzen som PDF her.
Teknologi
Foto: Caltrans
9: Et 3D-printet skildpaddeæg med en GPS-sender kan spore æggetyve i Costa Rica. Ægget har fået et navn, der lyder som noget fra en spionfilm. Hvad hedder ægget?
- CI-EGG
- EGG-gent X
- InvestEGGator
10: Forskere har fundet en ny måde at nedbryde plastik på. Hvad går metoden ud på?
- En ny plastikblanding kan opløses i saltvand, så alt den type plastikaffald kan blive spredt i havet og forsvinde
- En ny afbrændingsmetode filtrerer partikler fra, så plastikken kan brændes uden at forurene
- Der er blevet opfundet et nyt superenzym fra en bakterie som kan nedbryde plastik
11: En bestemt type affald kan genbruges som et element i at lave nye veje. Det bliver blandt andet brugt i Indien og Californien som ’limen’ i asfalt og sparer de omkring 200 kilo CO2 og skadelige partikler, som det tager at producere et ton bitumen, der ellers er bindingsmidlet i asfalt. Hvilken type affald kan genbruges i veje?
- Plastikaffald
- Glasaffald
- Madaffald
Grøn omstilling
Foto: faungg's photo CCBY
12: Selvom mange stater ikke handler så hurtigt på grøn omstilling, har flere byer taget initiativ til et skift. I hvilken by kører alle offentlige bygninger og gadebelysning på grøn strøm, som sparer 20.000 tons CO2 om året?
- Washington D.C.
- Beijing
- Sydney
13: Spanien dropper kullet i rekordfart. I 2019 udledte landet 30 millioner tons CO2 mindre end i 2015, og igen i år er flere kulkraftværker lukket. Hvor lille en andel af Spaniens strøm kom i maj 2020 fra kul?
- 3,7 procent
- 1,4 procent
- 0,8 procent
14: Bæredygtig energi er i global vækst, og i 2020 slog mængden af nyopført bæredygtig energi rekord. Hvor stor en procentdel af de nyopførte energikilder fra 2020 er bæredygtig?
- 64 procent
- 72 procent
- 90 procent
15: Andelen af grøn transport stiger også løbende. Den transportform, som i størst grad er drevet af el, er toget. Hvor stor en andel af togdriften er elektrisk?
- Tre fjerdedele af passagertog og halvdelen af godstog
- Halvdelen af passagertog og tre fjerdedele af godstog
- Halvdelen af både passagertog og godstog
16: En dansk kommune har besluttet, at det skal være slut med plastikflasker til kommunens konferencer, møder og arrangementer. Hvilken kommune er der tale om?
- Esbjerg
- Aarhus
- Aalborg
Natur
Foto: CCBY Fabio Achilli
17: Øgruppen Seychellerne har omlagt deres statsgæld til at skulle beskytte natur for pengene, som de ellers skyldte væk. Hvad kommer pengene særligt til at gå til?
- Bevaring og forøgelse af bestande af truede dyrearter i skovene på øerne
- Beskyttelse af fredede havområder og koraller
- At frede og beskytte en særlig type haj, som kun findes ved øgruppen
18: En enormt ambitiøs plan fra 11 afrikanske lande handler om at plante en mur af grønne træer på tværs af kontinentet for at stoppe Saharaørkenen i at sprede sig. Den Grønne Mur skulle dække 100 millioner hektar. Projektet har udviklet sig til i stedet at fokusere på bl.a. naturgenopretning i regionen. Hvor mange kvadratmeter er der blevet genoprettet i løbet af de sidste 15 år, hvor projektet har kørt?
- 4,7 millioner hektar
- 17,8 millioner hektar
- 34,7 millioner hektar
19: Et velkendt pattedyr har været jagtet i mange år, og i dag er der kun en lille del tilbage af den bestand, som engang fandtes, indtil det blev forbudt at slå det ihjel. Nu er der godt nyt for dyret. Inden for de sidste 30 år er bestanden nemlig tredoblet. Hvilket dyr er der tale om?
- Gorillaer
- Pandaer
- Blåhvaler
20: På en tropeø har to søstre startet en organisation, som skal stoppe plastikforureningen på øens strande. Sidste år førte deres arbejde til et forbud mod plastikposer og nogle typer af engangsplastik på øen, og i år samlede frivillige 20 tons skrald op på øen. Hvilken ø er der tale om?
- Bali
- Maldiverne
- Mauritius
Find svarene her
1: 3, 2: 3, 3: 1, 4: 2, 5: 3, 6: 2, 7: 1, 8: 3, 9: 3, 10: 3, 11: 1, 12: 3, 13: 2, 14: 3, 15: 1, 16: 3, 17: 2, 18:2, 19:3, 20: 1
Vil du have quizzen med til din nytårsfest?
Hent quizzen som PDF her.