Støtteforeningen til projekt ’Nenkashe Education Centre’

Skolegang og uddannelse, i stedet for alt for tidligt moderskab og ægteskab, giver masai-pigerne mulighed for selv at bestemme, hvornår de vil have børn og er med til at skabe mindre fattigdom og større lighed mellem kønnene.

Støtteforening til projekt “Nenkashe Educational Center”

Støtteforeningen til projekt NEC er en velgørende forening, som yder økonomisk støtte til skoleprojektet “Nenkashe Education Centre” for masaipiger i Kenya, og er med til at betale skolegang og daglige fornødenheder for masaipiger, der er flygtet fra omskæring og børneægteskab. Vores indtægter kommer primært fra medlemskontingent og donationer, samt en årlig støttefest og loppemarkeder. For at holde den gode tætte kontakt mellem organisationen i Kenya og Danmark, besøger vi hinanden med jævne mellemrum. Besøgene har også til formål at sikre, at pengene bliver brugt efter aftalte vedtægter og til at dokumentere projektets udvikling overfor støtteforeningens medlemmer.

Formålet med støtteforeningens arbejde er at skabe en bæredygtig grobund for masaipigerne, så at de, gennem skolegang og uddannelse, kan få større medbestemmelse over deres eget liv og dermed en bedre og tryggere fremtid. Støtteforeningen NEC arbejder på et samarbejde mellem unge danske skoleelever og eleverne på den nye erhvervsskole, som Nenkashe Kenya er i gang med at bygge. Med samarbejdet ønsker vi at inddrage og bevidstgøre unge danskere.

Støtteforening til projekt “Nenkashe Educational Center” og Verdens Bedste Nyheder

Støtteforeningens medlemskab af Verdens Bedste Nyheder giver inspiration og bevidsthed om, at vi med at opfylde nogle af FN’s vigtige verdensmål, selvom “Nenkashe Educational Center” kun er en uendelig lille del af Danmarks ulandshjælp. Når Verdens Bedste Nyheder formidler fremskridt og resultater af arbejdet med Verdensmålene, er de med til at sætte vores arbejde i et større perspektiv, og ligeledes fremhæve de små organisationers betydning. Med muligheden for, at de elever vi samarbejder med kan deltage i Verdens Bedste Nyheders aktiviteter, håber vi, at de bliver bevidste om, hvordan også en helt lille organisation kan være med til at bidrage til at Verdensmålene bliver ført ud i livet.

Vi arbejder med følgende verdensmål

Læs mere

Verdensmål 3: Sundhed og Trivsel

Læs mere

Verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse

Læs mere

Verdensmål 5: Ligestilling mellem Kønnene
Verdensmål for Bæredygtig Udvikling

Del

Verdensmål nr. 4

Nenkashe er med til at sikre pigerne adgang til kvalitetsuddannelse og muligheder for livslang læring.

Verdensmål nr. 5

Gennem skolegang og uddannelse er med til at styrke pigernes rettigheder og muligheder.

Verdensmål nr. 3

Nenkashe i Kenya underviser pigerne og deres forældre i forebyggelse af HIV og AIDS og i sund levevis .

Relaterede Nyheder