Kenyansk par åbner hjem for krigsramte børn
Ni tiendedele af nødhjælp i ulande varetages af lokalbefolkningen selv. Ruth og Patrick Chege fra Kenya har omdannet deres hjem til børnehjem for borgerkrigsramte børn.
Del artikel
Andre Kategorier
Regioner: Afrika
Temaer: Børn og unge
Ruth og Patrick Chege er et ganske usædvanligt ægtepar. Da borgerkrigen brød ud i Kenya ved forrige præsidentvalg, åbnede de spontant deres hjem i Eldoret for flygtende børn.
Ikke færre end 28 børn søgte tilflugt hos Ruth og Patrick Chege, fordi de kendte dem fra kirkens søndagsskole. Og parret omdannede hurtigt deres hjem til børnehjem og lever nu måned for måned for egne midler og gaver fra forretninger, lokale kirker og de organisationer, der tilfældigt hører deres historie.
Yder selv en indsats
Ruth og Patrick Chege er et eksempel på, at lokalbefolkningen selv yder en indsats, når nøden skal lindres efter krig og katastrofer. Undersøgelser viser, at indfødte selv står for ni tiendedele af nødhjælpen, når en katastrofe rammer.
Ved omtalte præsidentvalg hærgede ungdomsbander, så 3000 mennesker mistede livet og 300.000 blev drevet på flugt. I forvirringen mistede børnene kontakten til deres forældre eller turde ikke vende hjem til deres bopæl. Nogle så endda deres forældre blive dræbt.
Den danske hjælpeorganisation International Aid Services har siden drevet et omfattende freds- og forsoningsprojekt i området omkring Eldoret, hvor Ruth og Patrick Chege bor. Her lærer de børn og unge fra de stridende stammer at løse konflikten ved samtale, rollespil og sport.
“Det er fantastisk at se lokale familier tage ansvar for børnene og de unge. Det gør, at pengene udefra kan gå videre til at hjælpe dem, der slet ikke har nogen muligheder,” siger daglig leder af International Aid Services, Torben Madsen.
Det myldrede med børn
Vi besøgte parret Chege kort efter borgerkrigen, og fandt et glad men presset ægtepar og et mylder af børn og unge i og omkring deres hus.
“Det var ikke planen, at vi skulle have et børnehjem. Vi har siden 1983 taget os af et barn eller to af og til, men efter konflikten myldrede det pludselig med børn i vores hjem,” fortæller Patrick Chege. “Da tingene eksploderede, og krigen pludselig brød ud, følte vi, at vi måtte gøre noget for børnene,” tilføjer han.
Parret havde fra den ene dag til den anden 40 børn i deres hjem. De forsøgte med det samme at spore deres forældre, og børnene gav dem en idé om, hvor forældrene kunne være. Nogle fandt de – andre ikke. “Mange af børnene blev hos os og op til i dag, ved vi ikke, om deres forældre er døde eller i live,” tilføjer Patrick Chege.
De 28 børn, der er tilbage bor nu i parrets hus og hjælper til. De får mad og undervisning hver dag og bliver rehabiliteret på trods af hårde psykiske mén. “Vi prøver at holde børnene beskæftiget hele tiden, så de ikke sidder og hænger. Vi hjælpes ad med at lave mad og gøre rent,” fortæller Ruth Chege og tilføjer: “Vi har taget dem ind som vores egne børn og behandler dem på samme måde.”
Fandt nyfødt baby på gaden
Et af de yngste børn er Malon. Han var kun 1 dag gammel, da Røde kors fandt ham på gaden under urolighederne. “Jeg tror, hans mor flygtede og ikke kunne overskue at have ham med. Røde Kors bragte ham til os. Han var helt nyfødt og havde endnu sår efter navlestrengen,” husker Ruth Chege.
Drengen var meget tynd og afkræftet ved ankomsten. “Men i dag er han frisk og kan gå. Ja han snakker faktisk nu og kalder os mor og far. Ingen ved om hans mor er død eller levende,” tilføjer Patrick Chege.
Hvert eneste barn er en skæbne for sig selv. Daniel på ni år fortæller, hvad der skete da de hærgende bander nåede hans landsby. “Vi kaldte på far og da han kom frem, hev de ham med udenfor og slog ham ihjel. Så nu er min far død,” fortæller han.
Men takket være Ruth og Patrick Chege har han alligevel et hjem at vokse op i. Ægteparret Chege har nu organiseret sig og kalder deres børnehjem for Care4Kids.