Analyse: Konstruktive nyheder vil vise vej væk fra katastrofen

Hvis du er træt af de mange dårlige nyheder, er du ikke alene. Mange er nu begyndt at slukke for deres tv og lægge avisen væk. Sidst i 2017 offentliggjorde Reuters-instituttet for Journalistiske Studier ved Oxford Universitet en undersøgelse af, hvor mange der bevidst undgår at se og læse nyheder. I mange lande ligger tallet på mellem 20 og 30 procent, men i nogle lande er det over halvdelen.

Forskerne undersøgte også årsagen til nyhedsleden, og her var det ikke nyhedernes manglende troværdighed, der vejede tungest. I alt 48 procent af deltagerne i undersøgelsen svarede, at den største grund til at undgå nyheder var, at de gør folk i dårligt humør. På andenpladsen kom manglende troværdighed med 37 procent, og på tredjepladsen havde 28 procent svaret, at de alligevel ikke kan gøre noget for at ændre på de problemer, nyhederne beskriver.

Denne snigende følelse af afmagt er en langt mere alvorlig konsekvens end det dårlige humør. Når folk stopper med at følge med i nyhederne, bliver de ikke bare ringere informeret om deres omverden; de kan også ende med at trække stikket fra den demokratiske debat, der skulle føre os frem mod et bedre samfund. Det sker i en tid, hvor tilliden til de politiske institutioner er under pres, samtidig med at globale kriser ifølge FN’s generalsekretær i høj grad kalder på, at flere engagerer sig i at finde holdbare løsninger.

En af løsningerne er måske, at journalister bliver mere opmærksomme på den måde, deres historier påvirker modtagerne på. Et nyligt studie offentliggjort i tidsskriftet Journalism Studies delte et antal forsøgspersoner op i to grupper. Begge grupper skulle læse en artikel om det samme emne og med samme grundlæggende indhold. Men den ene gruppe fik tekster med en katastrofevinkel og den anden gruppe fik en mere løsningsorienteret artikel. Første gruppe blev mere ligeglade efter læsningen og fik svækket deres lyst til at gøre noget for at være med til at løse de problemer, artiklen handlede om. I den anden gruppe blev læserne omvendt mere motiverede. Forskerne bag undersøgelsen konkluderer direkte, at mere konstruktiv journalistik vil være gavnligt for samfundet.

Men hvorfor er mange journalister så ensidigt negative i deres tilgang til en verden, som bestemt ofte er hård og ond, men som også har meget andet at byde på? Hvorfor er håbløshed, kaos og afmagt så populære undertoner i nyhederne? Ulrik Haagerup, tidligere nyhedsdirektør i DR og nu leder af Instituttet for Konstruktiv Journalistik, peger på flere ting i sin bog En Konstruktiv Nyhed. Haagerup mener, at mange journalister både drives af en kynisk selvforståelse og en hård konkurrence om læsernes opmærksomhed, hvor der hersker en vanetænkning om, at den eneste effektive måde at få læsernes opmærksomhed er ved skandaler, vold, krig, sex og andre ting, der fænger i krybdyrhjernen. Resultatet er, ifølge Haagerup, at mange nyhedsmedier derfor fremstiller verden på en måde, så folk bliver mere og mere usikre i deres tilværelser, selvom vi lever i en tid, hvor vi aldrig før har været så trygge – statistisk set – og generelt aldrig har haft så mange muligheder.

En del journalister er dog ikke enige i Haagerups kritik af deres fag. Blandt andet fordi de mener, konstruktiv journalistik ikke er kritisk nok, og hurtigt ender med at blive mikrofonholderi for magthaverne. Ulrik Haagerup ser derimod ikke nogen modsætning mellem at være konstruktiv og at være kritisk. Det er nødvendigt, at journalister forholder sig kritisk til magten, men det er ikke er det samme at være kritisk som at have et permanent negativt udgangspunkt.

En anden årsag til journalisters sortsyn er muligvis, at journaliststuderende i generationer er blevet undervist forkert. På journalistuddannelserne har de studerende i mange år lært, at det er godt for en nyhed, hvis den indeholder konflikt. Det skyldes ikke mindst de norske sociologer Johan Galtung og Mari Ruge. I 1965 udgav de undersøgelsen The Structure of Foreign News på baggrund af udlandsdækningen i fire aviser. Her kunne de konstatere, at de fleste af nyhederne blandt andet havde det til fælles, at de fokuserede på noget negativt. Studiet er stadig en fast del af pensum for journaliststuderende over hele verden.

Nu viser det sig så, at generationer af journalister har misforstået de to nordmænd. I sidste måned trådte den nu 88-årige Johan Galtung frem og sagde, at hans arbejde ikke var ment som en opfordring til at skrive negative nyheder, men omvendt en advarsel om konsekvenserne af den måde, nyhedsmedierne filtrerede billedet af verden på.

Efter 50 års misforståelse af Galtungs tanker om nyhedskriterierne er der dog tegn på, at journalister nu er begyndt at arbejde på nye måder, der i højere grad sætter fokus på løsninger fremfor kun problemer. Medier som BBC, The Guardian, svenske SVT og danske TV2 og DR har alle på hver deres måde indført elementer af mere løsningsorienteret journalistik i deres programmer og artikler. Blandt andet har den engelske avis The Guardian netop vundet en pris for konstruktiv dækning af, hvordan DR Congo bekæmper den dødelige sovesyge. En dækning, der på ingen måder forsøger at dække over, at landet er hærget af krig, vold og fattigdom. Men som samtidig fortæller en historie i øjenhøjde med både patienter og de lokale læger, der har nedbragt antallet af årlige smittede fra 30.000 ved årtusindskiftet og til kun 1100 sidste år. For det vandt de prisen Future of Journalism Award, som Haagerups institut uddelte sammen med Solutions Journalism Network. Den stigende interesse i løsningsorienterede eller konstruktive nyheder er netop et forsøg på at finde frem til en ny slags journalistik, der både fortæller om katastroferne og viser vejen væk fra dem.