Vi er ved at vinde over verdens værste sygdom

Hver dag dør tusinder af mennesker stadig af tuberkulose verden over, og hvert år bliver lungesygdommen sværere at behandle. Alligevel er der flere tegn på, at verden langsomt er ved at vinde kampen mod bakterierne. Det skyldes især udviklingen i Kina, flere afrikanske lande, og en ny retning i Indien.

Hvis du var barn i årene før 1980, så husker du måske det lille men smertefulde stik i armen, der gav dig calmette-vaccinationen mod visse former for tuberkulose (TB). I starten af firserne stoppede vi med at vaccinere i Danmark, fordi sygdommen stort set var udryddet. Derefter glemte vi næsten, at tuberkulose engang var et problem, men sygdommen er fortsat en stor trussel mange steder i verden. Målt på antallet af dødsofre er det stadig verdens værste sygdom, og kampen mod TB er blusset op i  de senere år.

Det er nu næsten fem år siden, at alle verdens lande vedtog en strategi om at gøre en ende på tuberkulose. En af strategiens vigtigste målsætninger er, at dødstallet skal falde med 90 procent inden 2030. Det bliver ikke let, og mange steder går udviklingen for langsomt. Men der er også tegn på, at nogle af tuberkulosens kernelande nu gør mere for at komme problemet til livs.

Udfordringen er enorm. Seneste tal viser, at der dør op mod 4.500 personer af tuberkulose hver dag, hvilket svarer til over 1,6 millioner om året. Desuden vurderes det, at næsten hver fjerde person i verden  bærer rundt på en skjult TB-infektion, som ikke kan mærkes, men som bliver i kroppen og giver risiko for at udvikle sygdommen senere i livet.

Alligevel bliver tuberkulose langsomt trængt tilbage, globalt set. I gennemsnit falder forekomsten med cirka to procent om året, og antallet af dødsofre er faldet med over en fjerdedel siden 2000. Det viser Verdenssundhedsorganisationen WHO’s seneste årlige rapport, der også dokumenterer, at indsatsen siden 2000 har reddet omkring 54 millioner menneskeliv.

Selvom tuberkulose er et næsten verdensomspændende problem, står kun otte lande for to tredjedele af nye smittetilfælde: Indien, Kina, Indonesien, Filippinerne, Pakistan, Nigeria, Bangladesh og Sydafrika.

Nogle af de største lande fører an. I Kina er tuberkulosetilfældene faldet støt og roligt i mindst 20 år, i takt med den økonomiske udvikling, der har ført bedre sundhed med sig. Alligevel står den folkerige nation stadig for næsten en tiendedel af verdens tuberkulose.

I Indien er der nu næsten lige så mange mennesker som i Kina, men her findes over en fjerdedel af tilfældene af TB. Det betyder, at indiske beslutninger har en meget stor betydning for den samlede indsats mod sygdommen. Og her er der ved at ske noget. Især siden 2005 er forekomsten af TB faldet betydeligt i Indien, og alene i de seneste to år har Indien tredoblet deres egne investeringer i tuberkulosebekæmpelse. Seneste udvikling er, at Indien for et halvt år siden begyndte at udrulle en stor sundhedsreform, der skal give landets fattigste 500 millioner mennesker reel adgang til lægehjælp.

I Afrika er tuberkulose nu også på retur, efter at sygdommen var i kraftig fremmarch indtil cirka 2004. Der er dog stor forskel på udviklingen i de forskellige lande. I Afrikas største land, Nigeria, er der nærmest ikke sket noget på tuberkulosefronten de seneste 20 år. Helt anderledes står det til i det næststørste land, Etiopien, hvor andelen af nye tilfælde er styrtdykket, og flere lande i det sydligste Afrika har også gjort gode fremskridt.

Det haster med at stoppe de dødbringende bakterier. Ikke alene er der millioner af menneskeliv på spil. Sygdommen bliver også kun sværere og dyrere at udrydde, jo længere vi venter. Det skyldes, at tuberkulosebakterien er ved at blive resistent overfor flere former for antibiotika, og at vi derfor må tage nye, dyrere og langt skrappere lægemidler i brug.

Prisen for en kur mod almindelig tuberkulose er i dag i gennemsnit cirka 8.000 kroner. Men prisen varierer meget fra land til land. Hvis bakterierne er blevet resistente, er prisen langt højere, og behandlingen er langvarig og hård for patienten. I op til to år skal patienten tage omkring 20 piller om dagen, plus en daglig og smertefuld indsprøjtning de første otte måneder. Nogle patienter vil opleve bivirkninger som hallucinationer, selvmordstanker, psykose og døvhed. Og selv efter den omgang er det alligevel kun lidt under halvdelen af patienterne, der bliver kureret.

Prisen for behandlingen er på omkring 70.000 kroner. For de allermest resistente bakterier kan det i Danmark endda koste op til fire millioner kroner per patient, viser tal fra Statens Serum Institut.

Verden opruster med teknologi og sundhed. Finansiering af kampen mod tuberkulose er mere end fordoblet siden 2006, og 86 procent af pengene kommer i dag fra landene selv.

Der bliver også investeret mere i forskning, og i øjeblikket er der 20 forskellige slags medicin og 12 mulige vacciner i forsøgsfasen. Tre af vaccinerne er udviklet af det danske Statens Serum Institut, der blandt andet forsker i de mekanismer i immunsystemet, der bekæmper bakterierne.

Det er dog vigtigt at huske, at kampen mod tuberkulose ikke kun handler om medicin og moderne teknologi. Kroppens eget immunforsvar kan i mange tilfælde holde bakterierne nede, så kampen mod TB handler i høj grad også om menneskers generelle sundhedstilstand. Alt der svækker immunforsvaret kan få kroppens skjulte bakterier til at bryde frem. Det gælder ikke bare underernæring og HIV, men også rygning og for meget alkohol. Et studie viste for nylig, at det vil hjælpe betydeligt på problemerne med tuberkulose, hvis Verdensmålenes ambition om at afskaffe ekstrem fattigdom og at give adgang til socialt sikkerhedsnet lykkes.

I Danmark har vi takket vores gode sundhedspleje næsten glemt tuberkulose, selvom sygdommen stadig findes her, primært blandt hjemløse. Hvis det ikke lykkes at stoppe sygdommen ude i verden, vil TB efter alt at dømme vende resistent tilbage og denne gang ramme langt bredere end hos socialt udsatte. Også af den grund giver det god mening herhjemme, at vi ikke glemmer verdens værste sygdom.