Analyse: FN vil afskaffe statsløshed, og nu har trekvart million mennesker fået papir på deres eksistens

Da Sovjetunionen brød sammen, blev der nærmest fra den ene dag til den anden tegnet nye grænser på landkortet. I Rusland og flere tidligere Sovjetrepublikker som Tadsjikistan, Usbekistan og Kasakhstan blev flere hundrede tusinde mennesker statsløse. Og dermed mistede de deres status som gyldige statsborgere i en nation – med de rettigheder og pligter, der følger med. Når man er uden stat, falder man også uden for de ydelser og beskyttelse, en stat kan give. Man har simpelthen ikke den nøgle, som er nødvendig for at få adgang til uddannelse, sundhedspleje, formel ansættelse, muligheden for at rejse, åbne en bankkonto, få et kørekort eller at stemme til valg.

Men en meget aktiv indsats fra blandt andet FN´s flygtningeorganisation UNHCR, har medvirket til, at i alt 754.500 personer opnået statsborgerskab de seneste ti år. Alene sidste år fik 81.100 mennesker endelig officiel bekræftelse på, at deres land anerkender dem som borgere.

I 2019 meldte Kirgisistan, at de på kun fem år havde nedbragt antallet af statsløse fra 13.000 til nul. Senere samme år vedtog Kasakhstan, at alle børn født i landet skulle registreres og have en fødselsattest, uanset om deres forældre var statsborgere eller ej. I januar 2020 vedtog Tadsjikistan en lov, der gav 20.000 udlændinge lov til at blive i landet, og åbnede vejen for, at de senere kan opnå statsborgerskab. Og i marts indførte Usbekistan en lov, der giver mulighed for at give statsborgerskab til 50.000 personer, hvilket vil halvere antallet af landets statsløse.

Målet er helt at afskaffe statsløshed inden 2024, og det mål bliver formentlig ikke bliver opfyldt. Her fire år før deadline er der stadig mange statsløse, og ofte bunder statsløsheden i konflikter, der først skal løses. Men blandt andet fordi UNHCR selv er begyndt aktivt at tage kontakt til lande og opfordre dem til at ratificere konventionen om begrænsning af statsløshed, så har mange flere statsløse mennesker nu fået officielle papirer på deres eksistens.

Verden over er 4,2 millioner registreret statsløse, men der er store mørketal, og UNHCR har vurderet det reelle tal kan være 10-12 millioner. Selv i Danmark er der omkring 8000 mennesker, der er statsløse, og over 500 af dem er børn, som er født statsløse, viser en ny rapport fra UNHCR og Institut for Menneskerettigheder. Danmark giver ikke automatisk statsborgerskab til statsløsebørn. I stedet har barnet ret til at søge om statsborgerskab.

Thailand og Vietnam er – ud over de gamle sovjetrepublikker – blandt de lande, hvor flest statsløse har fået statsborgerskab. Og i juli 2020 vedtog Den Dominikanske Republik, at 750 børn, der var født i landet, men hvor de fleste har Haitianske forældre, alligevel skulle have dominikansk statsborgerskab.

Senest blev Elfenbenskysten i september 2020 det første afrikanske land, der vedtog en procedure for at vurdere og registrere statsløse i landet. Det er noget relativt nyt, at lande vedtager den slags procedurer, og kun 13 lande har indtil videre indført en. For eksempel vedtog Storbritannien først en tilsvarende procedure i 2014. I Elfenbenskysten er sådan en procedure særligt vigtigt, fordi det er et af de lande, hvor der er flest statsløse. Ifølge et studie fra 2019 er der omkring 1,6 millioner personer i Elfenbenskysten, der er enten statsløse eller i risiko for at blive det.

Den aktive indsats fra UNHCR, en fordobling af tilslutningen til statsløsekonventionen siden 2011 og bedre registrering af statsløse er alt sammen skridt på vejen til at løse problemet med statsløshed. Men det kan selvfølgelig ikke stå alene. Historisk set er en de store årsager til statsløshed krig og konflikt, som ændrer landegrænser og skaber usikre stater. For eksempel har konflikten mellem Israel og Palæstina gjort, at halvdelen af verdens palæstinensere nu er statsløse. Men der er også lande, der diskriminerer mod kvinder, så de ikke må videregive deres nationalitet til deres barn uden en mand. Andre stater fratager hele befolkningsgrupper statsborgerskabet på grund af religion eller race.
Statsløshed bliver måske først en saga blot, når konflikter og skrøbelige stater også er det. Men resultaterne af UNHCR’s indsats viser, at meget kan løses – også før vi har fået fred i verden.