På pigeskole i fred for drengene

Victoria Alaka og Paska Aleng er heldige. Ikke alene har de to piger i Sydsudan nået til gymnasiets afgangsklasse, de går også på en kostskole med veluddannede lærere, computerundervisning og et laboratorium til forsøg. ”Det er et privilegium at gå her,” siger Paska og smiler. ”Det er et godt sted, og jeg tror, jeg kommer til at forlade skolen som en helt anden person.”

Ja til kærester, nej til ægteskab

Iført hvide knæstrømper og sorte sko balancerer Victoria og Paska på stenene med hver sin tallerken havregrød i hænderne. De er på vej ud af morgenmadskøen på en af landets eneste kostskoler for piger her i Sydsudan. Hele natten har regnen væltet ned, så området foran skolekøkkenet står under vand. Med den tynde grød skvulpende på tallerkenen viser de to kronragede piger vej til deres sovesal, mens de fortæller om livet på skolen uden drenge, som IBIS har støttet i nogle år.

”Drenge forstyrrer. Derfor kan jeg godt lide at være her, hvor der kun er piger. Man kan stadig have kærester, som man ser i ferier eller weekender, men på skolen er det godt at have ro til at studere,” siger Paska. Hun er 18 år og har ikke selv nogen kæreste. Det har hendes klassekammerat Victoria på 21 år derimod. Hele to af dem. ”Det er fint at have to kærester, for så har man ikke lovet nogen af dem, at man vil gifte sig med dem,” siger hun.

Som pige i et af verdens fattigste lande kræver det en meget bevidst strategi at nå så langt som Victoria og Paska, også når det gælder kærester. Af alle børn i skolealderen er det kun hver tredje, der går i skole. Værst står det til for pigerne: Hele 85 procent af alle kvinder i Sydsudan er analfabeter. Mange piger bliver giftet bort allerede som helt små og flytter til mandens familie omkring puberteten. Andre piger arbejder i hjemmet, og andre igen bliver gravide i en tidlig alder og dropper ud.

Lyt til IBIS’ radioindslag fra skolen her.

Mor er analfabet

Victoria fortæller, at hendes far døde, før hun blev født. Ja, faktisk før hendes mor ventede Victoria. Hvordan hænger det nu sammen? ”Her er det almindeligt, at en bror arver en enke og hendes børn. Så det skete også for min mor, ” forklarer Victoria.

Derfor er onklen hendes biologiske far, men hun kalder ham stadig for onkel. Selv om Victorias mor fik fire børn med sin mands bror, har Victorias mor været alene med fem børn i mange år. ”For min onkel var gift i forvejen, og hans første kone beklagede sig meget over min mor. Derfor valgte min mor til sidst at rejse væk med os børn. ”

Først til en flygtningelejr i Uganda. For Sydsudan var midt i en lang borgerkrig, hvor ingen kunne vide sig sikker, og al skolegang og infrastruktur var brudt sammen. Siden kom Victoria til Yei, hvor hendes mor nu også bor. Med et stipendium i ryggen og hjælp fra en anden onkel afslutter Victoria snart fire års skolegang på pigekostskolen i Yei.

Drømmer om at blive læge

Victoria vil helst læse videre til læge eller sygeplejerske. Men den 21-årige pige er parat til at tage en hvilken som helst uddannelse: ”Bare jeg kan hjælpe min familie,” som hun siger.

Familien består af Victorias fire søskende og deres mor, som lever af at sælge hjemmebrygget øl. Da Victoria var 13 år, kunne hendes mor ikke forsørge dem alle. Derfor blev Victoria sendt til nogle slægtninge i byen Yei. Her skulle hun til gengæld for mad og husly passe familiens baby. Heldigt var det, at Victoria samtidig fik lov at gå i skole. Nu har Victoria travlt med at blive færdiguddannet, få et job og tjene penge, så hun kan hjælpe sine søskende til også at få en uddannelse.