Anne-Sofie Helms/Red Barnet
Kreativ revolution i Etiopiens skoler
I Etiopien er gammeldags tavleundervisning normen. Men nyt fokus på kreativitet og børns rettigheder har totalt forandret 20 af landets skoler. Resultatet er begejstrerede elever, der lærer bedre.
Del artikel
Om projektet
Red Barnet implementerede undervisningsprojektet i 20 grundskoler i Etiopiens Amhara-regionen fra 2011 til 2014 – i samarbejde med Amhara-regionens Education Bureau og lokalsamfundene i området.
I 2014 havde 20.000 elever fået glæde af projektet, og 500 lærere og skolevejledere har fået efteruddannelse og undervisning i bl.a. involverende undervisningsmetoder.
Resultaterne er en moderniseret undervisningsform, elev-til-elev-støtte, medindflydelse til eleverne, en opgradering af undervisningsmaterialer og skolefaciliteter og en større forståelse for og støtte til skoler og elever fra deres lokalsamfund.
”Der er to slags lærere: dem, vi bare skal sidde og lytte til, og dem, der får os til at deltage aktivt i undervisningen. Når vi arbejder i grupper, er vi aktive, og vi lærer mere. Førhen skulle vi bare sidde stille og lytte til, hvad læreren sagde”, fortæller 13-årige Zelalem.
Han går i sjette klasse på Dejen 02 Primary School i den nordøstlige Amhara-region i Etiopien. Indtil for nylig var Zelalems skolegang præget af en gammeldags, autoritær undervisningsstil og envejskommunikation, sådan som det er kutymen i Etiopien. Men det har ændret sig.
Gruppearbejde for første gang
Red Barnet satte i 2011 et projekt i gang for at forbedre kvaliteten af undervisningen på i alt 20 af regionens grundskoler. Målet har været at få lærerne til at se eleverne som medspillere, lytte til dem og give dem mulighed for at deltage aktivt i undervisningen. Og gruppearbejdet, som var et helt nyt begreb for alle parter, har vakt stor begejstring.
”Det, vi lærer, sidder bedre fast, fordi vi taler om det”, siger Zelalems 11-årige klassekammerat, Adlila, og Zelalem tilføjer: ”Og selv de elever, der er generte, får en chance for at tale og stille spørgsmål i gruppen.”
Undervisningen er blevet sjov
For de 41 lærere på skolen i Dejen har de nye undervisningsmetoder været revolutionerende og brugbare.
”At være med i uddannelsesforløbet har været en stor, men god forandring, fordi jeg er blevet bedre til mit fag. Førhen var mit hovedfokus at forelæse, og jeg tænkte ikke på at få involveret eleverne. Den nye måde at undervise på gør det virkelig sjovt for mig, og eleverne kan lide det, tror jeg”, siger naturfagslæreren, Sisay Alemo, der har kunnet lægge en uges alternativ efteruddannelse oven i sine otte års erfaring som lærer.
Lærer om deres rettigheder
Et andet vigtigt element i projektet er de såkaldte barn-til-barn støttegrupper. De består af fem-seks elever, der arbejder sammen både i og uden for skolen. Meningen er, at grupperne også skal være et sted, hvor børnene kan diskutere deres rettigheder og tale om de bekymringer, de måtte have i deres liv.
Zelalems gruppe arbejder sammen i timerne hver dag, og de mødes også efter skoletid mindst en gang om ugen.
”De vigtigste diskussioner i gruppen er dem, vi har uden for klasselokalet. For eksempel taler vi om, hvad vi har lært, og prøver at forstå det bedre. På det seneste har vi talt om miljøet og klimaet, fordi vi havde om det i timerne. Nogle gange taler vi om andre ting. Det giver os mulighed for at løse nogle af de problemer, vi har. For eksempel hvis vores forældre ikke støtter os i at gå i skole, så kan vi tale om, hvad vi skal gøre ved det. Bagefter taler vi med læreren om det. Og han taler med forældrene”, siger Zelalem.
