Vedvarende Energi
Bjarke Rambøll, sekretariatsleder i VedvarendeEnergi
Vedvarende Energi er en miljøorganisation, der arbejder for at bremse klimaforandringerne. Vi mener, at alle kan gøre en konkret forskel for en bæredygtig verden. Der skal handles nu – i vores egen hverdag og på politisk plan.
Vedvarende Energi og Verdens Bedste Nyheder
Ligesom Verdens Bedste Nyheder vil VedvarendeEnergi gerne formidle de mange fremskridt, som udviklingsarbejde både har ført til – og stadigt fører til, og vi vil gerne være med til at skabe en langt større folkelig opmærksomhed om de mange positive tendenser, som vi er vidner til i udviklingslandene. VedvarendeEnergi er selv med til at skubbe i den rigtige retning med projekter i en række lande i Afrika. Vores grundlæggende ambition er at styrke lokale borgeres indflydelse, så de selv er i stand til at påvirke beslutningstagere og tage ansvar for udviklingen på særligt miljø-, energi- og klimaområdet.
Photo by Jakob Dall
Vedvarende Energi og Verdensmålene
Vores projekter i Afrika spænder vidt fra lokal grøn energiproduktion til ungdomsprojekter med fokus på miljøforbedringer og til alternative indtægtskilder gennem miljøvenlige aktiviteter. Centralt står altid den enkelte borgers ret til at indgå i politiske og lokalpolitiske beslutningsprocesser. VedvarendeEnergi har taget Verdensmål 7, 10, 12 og 13 med i strategiplanerne. Det betyder, at disse mål nu fungerer som organisationens røde tråd. Vi har fokus på klimaindsatsen, som i disse år – og sikkert mange år frem – kræver en helt særlig bevågenhed. Til det mål hænger Verdensmål 7 om bæredygtig energi uløseligt sammen. Samtidig skal vi sikre, at vores forbrug i langt højere grad bliver omstillet, så det skaber mindst mulig miljømæssig påvirkning. Sidst, men absolut ikke mindst, tror vi på, at den voldsomme ulighed i verden er en enorm hæmsko for hele udviklingsdagsordenen. Uden større lighed vil en lang udviklingsproblemer ikke kunne løses