Verdens Bedste Chokolade fra Toms og Coop

Læs mere om fredagens morgenevent

Kakao_225

Find dit uddelingssted

VerdensBedsteNyheder_Pressefoto2015_2_Ulrik_Jantzen_225

Gennem de sidste 20 år er der sket enorme, positive forandringer i hele verden.

Toms og Coop vil gerne fejre Verdens Bedste Nyheder og støtte op, når 1.500 frivillige uddeler 120.000 nyhedsposer fredag den 11. september.  Derfor har Toms og Coop i fællesskab fremstillet en chokolade i særudgave til Verdens Bedste Nyheder .

“Chokoladen er et symbol på de positive forandringer vi som virksomheder, organisationer og forbrugere, kan være med til at skabe, når vi handler”, siger Brian S. Sundstrup, CSR Senior advisor, Coop Denmark.

Kakaobønders liv forbedres

I Ghana samarbejder Toms, Coop, IBIS og Danida for at forbedre kakaobønders liv og levevilkår, landbrug og indtjening. “Vi tror nemlig på udvikling gennem handel. Vi ved, at når vi skubber til indkøbsvognen, så skubber vi til verden,” siger Brian S. Sundstrup.

Derfor har de fokus på at bidrage til en positiv og bæredygtig udvikling i tre udvalgte kakao distrikter, som forsyner Danmark med kakao. På to år har 5.025 kakaobønder forbedret deres produktion og øget deres indtjening. 12 procent flere børn er kommet i skole. Og 8.429 børn har fået gavn af forbedret skolegang og har nu udsigt til et bedre liv end deres forældre. Læs mere om projektet her.

”Vi er meget taknemmelige for morgengaven fra Toms og Coop”, siger Verdens Bedste Nyheders sekretariatschef Thomas Ravn-Pedersen. “Chokoladen bliver en dejlig konkret – og velsmagende – måde at blive mindet om, at bæredygtig handel og samarbejde mellem stat, virksomheder og civilsamfund er den bedste vej til at bekæmpe fattigdom og skabe bæredygtig vækst”.

Lad os sammen fejre Verdens Bedste Nyheder, og med go ’ smag i munden, tage et ekstra stykke chokolade!