Lige mange piger og drenge kommer i skole
Både politisk pres, skolemad og menstruationskopper har betydet, at ligestillingen i skolen er højnet markant på få årtier.
Del artikel
Pigers skolegang
For femten år siden gik 86 piger i skole for hver 100 drenge, ifølge FN. I dag er tallet steget til 97 piger for hver 100 drenge.
FN’s fødevareprogram har i dag skolemadprogrammer i 63 lande. Siden år 2000 har 13 lande overtaget ansvaret for deres egne skolemadprogrammer.
I 2013 var 48,7% af modtagerne af FN’s skolemad piger. Samme år nåede FN’s fødevareprogram i alt 19,8 millioner skolebørn.
Flere kvinder end mænd bliver nu optaget på universiteter i Latinamerika, Caribien, Nordafrika og store dele af Asien.
Mellem 1999 og 2010 steg andelen af piger som kom i skole fra 47 procent til 75 procent i Afrika syd for Sahara. I dag er der 92 piger for hver 100 drenge i klasseværelserne i Afrika syd for Sahara.
Kilder: WFP og FN’s MDG Report 2014
#Mandagsmyter
Verdens Bedste Nyheder er på mission. Vi vil punktere nogle af de sejlivede myter om udviklingslande, som mange os bærer rundt på.
For eksempel ved kun 11 procent af danskerne, at ni ud af 10 børn i udviklingslandene kommer i skole, og 67 procent tror ikke eller kun i mindre grad, at der sker fremskridt ift. at halvere ekstrem fattigdom – selv om andelen af fattige i verden faktisk er halveret.
Vi risikerer, at myter som disse spænder ben for verdens udvikling, derfor er det vigtigt, at vi kommer dem til livs.
Andre Kategorier
Regioner: Globalt
Temaer: Børn og unge, Ligestilling, MandagsMyter, Rettigheder, Uddannelse
Mens drengene kommer i skole, bliver pigerne holdt i hjemmet for at lave husligt arbejde og passe børn. Sådan er vores forestilling om pigers vilkår i udviklingslande ofte. Scenariet har da også passet meget godt på virkeligheden i mange år – men det gør det ikke længere langt de fleste steder.
Kun 4 ud af ti danskere tror, at der sker fremskridt i forhold til at få lige mange drenge og piger til at starte i 1. klasse i udviklingslande. Det viser en undersøgelse, som Epinion lavede for Verdens Bedste Nyheder sidste år. Men realiteterne er, at vi for første gang i historien ser lige så mange piger med skoletaske på ryggen som drenge. Det viser tal fra FN. Og når pigerne kommer i skole, er det en win-win situation for alle.
”Kvinder er en kæmpe uudnyttet ressource, og vi får bedre samfund på alle planer, når de får adgang til uddannelse”, fortæller Anne Poulsen, der er direktør for FN’s fødevareprogram i Norden.
Uddannede kvinder mindsker sult
Studier viser, at uddannede kvinders børn har dobbelt så gode chancer for at leve længe nok til at kunne fejre deres femårs fødselsdag, end hvis moren ikke har fået en uddannelse. Også samfundet generelt vinder ved at give piger og kvinder de samme muligheder som mænd – herunder adgang til uddannelse.
”Når pigerne går i skole, kommer de ud med færdigheder, der gør dem i bedre stand til at brødføde deres familie og bidrage til samfundet. Vi ved for eksempel, at hvis kvinder i landområder får adgang til jord, uddannelse og teknologi i samme omfang som mænd, så ville vi kunne nedbringe antallet af mennesker i verden, der sulter, med 100-150 millioner”, fortæller Anne Poulsen.
Selv om der stadig er lang vej til reel ligestilling i det meste af verden, så begynder styrkelsen af piger i grundskolen allerede så småt at afspejle sig på andre samfundsniveauer. For eksempel er andelen af kvinder i parlamenter i verden steget til 22 procent fra blot 14 procent i år 2000. Flere udviklingslande har endda overhalet Danmark, når det kommer til at give kvinder pladser i parlamentet. Ifølge Verdensbanken har Rwanda verdensrekorden med en repræsentation af kvinder i parlamentet på 64 procent.
”Kvinder med en uddannelse har en stemme, de kan bruge til at deltage i demokratiet. De kender deres rettigheder, fordi de kan læse og søge information. Uddannelse er afgørende”, forklarer Helle Gudmandsen, der er kampagneleder for uddannelsesområdet i udviklingsorganisationen IBIS.
Små mirakler
At få pigerne i skole handler ikke blot om at ændre kvinders status i samfundet. Nogle gange er det simple løsninger på praktiske problemer, der gør den største forskel. For eksempel er hygiejnebind og tamponer en dyr fornøjelse i mange udviklingslande – hvis de da overhovedet er tilgængelige. I stedet må piger og kvinder bruge alt fra bomuld og avispapir til bark og mudder, når de har menstruation.
Disse løsninger er besværlige og ikke mindst sundhedsskadelige. Frygten for at bløde igennem holder pigerne fra at komme i skole i op til 20 procent af skoleåret – eller får dem endda til at droppe helt ud, ifølge Unicef. Derfor rummer en simpel opfindelse som menstruationskopper et enormt potentiale i forhold til at forbedre pigers skolegang i udviklingslande. Danske Ruby Cup har delt menstruationskopper ud til skolepiger i blandt andet Kenya, Zambia og Uganda. Den genbrugelige silikonekop er nemlig let at vaske – også i områder, hvor vand er en mangelvare – og én menstruationskop holder i op til ti år.
Skolemad betyder skolegang
Også skolemad har stor betydning for børns uddannelse i udviklingslande. Når fattige familier i udviklingslande ikke har mad nok, kan et skolemadsprogram være det sikkerhedsnet, der holder familien oven vande.
”Når vi indfører skolemadsprogrammer, stiger antallet af piger i skolerne markant. De steder, hvor familierne er for fattige til at sende deres børn i skole, er det ofte pigerne, der bliver holdt hjemme først. Derfor tilbyder vi også nogle gange, at pigerne får en ekstra månedsration mad med hjem til deres familie, hvis de kommer i skole. På den måde får familien et ekstra incitament for også at lade deres døtre få en uddannelse. Det har vi gjort med succes i en række lande, herunder Haiti og Burkina Faso”, fortæller Anne Poulsen.
Ifølge FN’s fødevareprogram øger skolemad indskrivningen og fastholdelsen af børn i grundskolen markant.
Fattigdom og fødsler
Selvom pigerne generelt set nu starter i grundskole lige så ofte som drenge, er der dog stadig en række udfordringer med hensyn til pigers rettigheder. Der er stadig lande, hvor pigerne hindres skolegang i stor stil.
”Politik, religion og fattigdom er stadig store barrierer for mange piger, der gerne vil lære at læse og skrive. Derfor er løsningen også, at vi fortsætter kampen mod fattigdom og fastholder et politisk pres for, at unge mennesker får en uddannelse”, siger Helle Gudmandsen.
Mange steder er det en udfordring, at pigerne ikke kommer længere i uddannelsessystemet. Her spænder især traditioner som børneægteskaber og tidlig graviditet ben for, at pigerne når lige så langt i uddannelsessystemet som deres mandlige klassekammerater. Selv de kvinder, der har været i skole, får stadig ofte mere usikre og dårligere jobs end mænd – typisk også til en lavere løn. For eksempel er det kun hver femte lønnede job i Nordafrika, der går til en kvinde.
”Vi ser stadig mange udfordringer, men der er grund til at være optimistisk omkring fremtiden. Vi er nået rigtig langt, og når folk får en uddannelse, slår det igennem på stort set alle planer af et samfund. Derfor ser vi også, at sundhed, økonomi og levestandard er steget i takt med, at flere får en uddannelse”, siger Helle Gudmandsen.
