Axis

Verdens Bedste Nyheder giver ngo'erne en unik mulighed for at komme samlet ud til den danske befolkning med de gode resultater af titusindvis af timers arbejde for en mere retfærdig verden, og dermed fastholde eller øge opbakningen til den danske udviklingsbistanden.

Sekretariatsleder Niels Boe , AXIS.

Axis er en dansk NGO, der primært laver uddannelsesprojekter i Sydamerika og i Vestafrika. I vores nuværende projekter arbejder vi med sexualundervisning, bæredygtigt smålandbrug, tosproglig undervisning og bæredygtig turisme. Vi arbejder i Bolivia, Peru og Ghana.

AXIS og Verdens Bedste Nyheder

Verdens Bedste Nyheder og AXIS har siden 2010 været partnere. Dette partnerskab er til gensidig inspiration, fordi Verdens Bedste Nyheder og AXIS’ formål og værdier harmonerer godt i det fælles arbejde for en bæredygtig udvikling og forandring i verdens fattigste lande. En udvikling som FN’s Verdensmål for 2030 også er udtryk for.  Gennem en konstruktiv og balanceret fremstilling af både positive og negative vinkler på denne udvikling, bidrager Verdens Bedste Nyheder til en nyhedsformidling, der ikke kun sætter fokus på katastrofer og håbløshed men også på fremgang og forbedrede levevilkår. Det kan give danskere et indblik i og en forståelse af, at der er håb, og at det nytter ved fælles global indsats at arbejde for større lighed på alle fronter.
AXIS deltager hvert år i Verdens Bedste Morgen, hvor frivillige uddeler en avis, en morgengave og en venlig morgenhilsen. Mange forbipasserende københavnere stopper op og får en kort snak om verdensudviklingen. Som partner har AXIS desuden gjort brug af Verdens Bedste Nyheders tilbud om workshop. Her blev der sat fokus på konstruktiv journalistik og formidling via AXIS’ hjemmeside om udviklingen i AXIS-projekterne.

AXIS i 2017

AXIS og Verdensmålene

Gennem uddannelse indenfor både skole og sundhed søger Axis at skabe bedre forhold for de mest marginaliserede befolkningsgrupper i samarbejdslandene. Axis ser netop uddannelse som vejen til et aktivt medborgerskab, hvor borgerne er i stand til at kræve deres rettigheder og forbedre egne levevilkår – præcis som skrevet i Verdensmål 1, 2, 3 og 4. De mangeårige partnerskaber med de nationale NGO’er i både Peru og Bolivia har medført forbedrede uddannelsesforhold for indianske børn og unge. Piger og drenge kommer i skole og lærer om forhold i deres egen kultur og virkelighed formidlet på deres egne sprog, og på den måde er vi med til at indfri Verdensmål 4 og Verdensmål 5.
Skolegangen støtter også op om Verdensmål 18, da den giver eleverne ligeledes indblik i, hvorledes man kan oprette elevråd, der på demokratisk vis er medbestemmende på skolens styrelse og i sidste ende kvaliteten af den uddannelse de får.
De øvrige AXIS partnere i Ghana og Sierra Leone samarbejder omkring forbedrede sundhedsvilkår med udgangspunkt i seksualoplysning for de unge og det er lykkedes at nedbringe antallet af teenagemødre betydeligt og dermed igen fastholde de unge piger i deres uddannelsesforløb. Dette er endnu et eksempel på, hvordan AXIS arbejder for Verdensmål 3 og 4.
Endelig indeholder vores samarbejder en styrkelse af civilsamfundet og dermed taler AXIS’ arbejde også ind Verdensmål 17.

Vi arbejder med følgende verdensmål

Læs mere

Verdensmål 1: Afskaf Fattigdom

Læs mere

Verdensmål 2: Stop Sult

Læs mere

Verdensmål 3: Sundhed og Trivsel

Læs mere

Verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse

Læs mere

Verdensmål 5: Ligestilling mellem Kønnene

Læs mere

Verdensmål 16: Fred, Retfærdighed og Stærke Institutioner

Læs mere

Verdensmål 17: Partnerskaber for Handling
Verdensmål for Bæredygtig Udvikling

Del

Relaterede Nyheder