CICED – Community for International Cooperation in Education and Development
At levevilkår kan blive bedre, når folk engagerer sig og samarbejder.
Derfor er CICED med i Verdens Bedste Nyheder.
Johnny Baltzersen, Næstformand i CICED
Mange folk i CICED har været med i udviklings(sam)arbejde i årtier. Vi ved af egen erfaring, at det gør en forskel, når samarbejdet gøres ordentligt.
Vi oplever hele tiden fremskridt, ny energi og håb trods fattigdom og vanskelige vilkår for vores partnere. Vi ser også, at det er meget svært at bryde den dominerende fortælling om nød og elendighed og korruption i fattige lande. Derfor er der brug for Verdens Bedste Nyheder.
Verdensmålene
CICED deltager i den årlige kampagnedag, og vi formidler løbende fortællinger fra Verdens Bedste Nyheder, ligesom (sam)arbejdet med Verdens Bedste Nyheder og Verdensmålene er en kerneopgave for os i vores arbejdsprogram for 2018.
Med projekter, der har fokus på udvikling af civilsamfund samt uddannelse – også for befolkningsgrupper med særlige handicap (døve), er det især Verdensmålene 4 (kvalitetsuddannelse), Verdensmål 10 (mindre ulighed) og Verdensmål 17 (partnerskaber for handling), der har vores bevågenhed.