DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom

I dag er der alt for stort fokus på den dårlige historie, på den ensidige fortælling og på den mest ekstreme vinkel. I DFUNK tager vi kampen op sammen med Verdens Bedste Nyheder, og sætter fokus på de gode historier som medierne glemmer – lige fra fredningen af natur i Colombia til unge flygtninges fortællinger om tilværelsen i Danmark.

Marina Janell, landsforkvinde i DFUNK

DFUNK er en landsdækkende ungdomsorganisation, der skaber netværk og formidler viden blandt unge med og uden flygtningebaggrund. Igennem sociale aktiviteter engagerer vi unge flygtninge i foreningslivet, styrker deres kompetencer og ressourcer og hjælper dem med at etablere netværk med andre unge. Vi bidrager til den demokratiske debat om flygtninge ved at formidle viden og sætte ansigt på de mennesker, det drejer sig om.

Verdens Bedste Nyheder

I DFUNK samarbejder vi med Verdens Bedste Nyheder, da vi ønsker at støtte op om deres arbejde for at skabe et mere nuanceret verdensbillede. Vi skal udbrede konstruktive historier, med fokus på potentialer og ressourcer. Vi arbejder hver dag med at bidrage til den demokratiske debat om flygtninge ved at formilde viden og sætte ansigt på de mennesker, det drejer sig om. En opgave som medierne ofte forsømmer. Det må vi ændre på, og vi er glade for at være på hold med Verdens Bedste Nyheder i arbejdet for at bidrage med det glemte perspektiv!

Verdensmålene

Vi oplever på nært hold, hvad der sker når institutioner, som burde beskytte individet bukker under. Når konflikter og krig tvinger en befolkning på flugt, væk fra deres hjem. Hver dag bliver vi mindet om følgerne for unge mennesker, som lever i en verden uden fred, hvor internationale institutioner og konventioner er under konstant pres. Vi arbejder for, at unge med flygtningebaggrund kan leve et liv med fred og mulighed for at udvikle sig sammen med andre unge. Dette gør vi primært igennem sociale aktiviteter rundt om i Danmark, hvor vi engagerer unge flygtninge i foreningslivet, styrker deres kompetencer og ressourcer og hjælper dem med at etablere netværk med andre unge.

Vi arbejder med følgende verdensmål

Læs mere

Verdensmål 16: Fred, Retfærdighed og Stærke Institutioner
Verdensmål for Bæredygtig Udvikling

Del

Relaterede Nyheder