Maternity Foundation
Anna Frellsen, CEO hos Maternity Foundation
Maternity Foundation er en del af Verdens Bedste Nyheders stærke NGO-bagland.
Maternity Foundation er dermed en vigtig del af det unikke samarbejde mellem FN, Danida, de danske udviklingsorganisationer og Verdens Bedste Nyheders virksomhedspartnere. Maternity Foundation arbejder for at forebygge og nedbringe dødsfald blandt nybagte mødre og spædbørn i udviklingslande.
Verdens Bedste Nyheder
Hos Maternity Foundation har vi fokus på at udvikle og implementere teknologiske løsninger, som kan redde kvinders og nyfødtes liv under graviditet og fødsel. Vi er stolte af at samarbejde med Verdens Bedste Nyheder, som har en stærk platform for at formidle historier om fremskridt og løsninger på verdens udfordringer.
Mål 3 – Sundhed og trivsel
Mødredødeligheden er faldet med 44 procent i verden siden 1990. Det er en rigtig god nyhed, at langt færre kvinder dør i barselssengen! Men flere end 800 kvinder dør stadig hver dag i forbindelse med graviditet og fødsel. 99 % af disse dødsfald finder sted i udviklingslandene, så mødredødelighed er det sundhedsområde i verden, hvor den globale ulighed er mest fremtrædende. Langt de fleste dødsfald kunne være undgået, hvis kvinden havde haft adgang til kvalificeret fødselshjælp. Derfor arbejder vi for at uddanne jordemødre og professionelle sundhedshjælpere til at håndtere livstruende komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel.
Vi arbejder med følgende verdensmål
Del
Mål 3 – Sundhed og trivsel
Vi arbejder både i felten med vores eget sundhedsprogram i Etiopien og med at udvikle og implementere nye, teknologiske løsninger som fx The Safe Delivery App. The Safe Delivery App – som er udviklet af Maternity Foundation i samarbejde med Københavns Universitet og Syddansk Universitet – giver sundhedspersonale fri adgang til simple animationsfilm, der instruerer i håndteringen af livstruende fødselskomplikationer. App’en implementeres på jordemoderskoler og sundhedsfaciliteter i samarbejde med organisationer som UNFPA, Verdensbanken, Børnefonden, SOS Børnebyerne og Røde Kors. Den bliver pt. brugt i mere end 40 lande og udrulles med støtte fra bl.a. MSD for Mothers og The Bill & Melinda Gates Foundation.