U-landsforeningen Svalerne

Vi synes, at det er vigtigt som lille organisation at vise, at vi eksisterer og at selv en lille indsats kan være med til at gøre en stor forskel for verdens fattigste. Det budskab kan vi få tydeligere ud ved at være med i Verdens Bedste Nyheder.

Sanne Dahlbom, koordinator i U-landsforeningen Svalerne

Vi er en frivilligt drevet organisation med 50 års erfaring i udviklingsarbejde i Bangladesh og Indien. Vi støtter lokale græs­rods­organisationer, som arbejder for bevidstgørelse og styrkelse af de allerfattigste (jordløse stammefolk og lav- eller kasteløse) med særligt fokus på kvinder.

Svalerne og Verdens Bedste Nyheder

Vi er med som NGO-partner hos Verdens Bedste Nyheder, fordi vi tror på, at man lettere får de gode budskaber & positive historier ud, når man er mange, der står sammen om at gøre det. Vi synes desuden, at det er vigtigt som lille organisation at vise, at vi eksisterer og at selv en lille indsats kan være med til at gøre en stor forskel for verdens fattigste – og den mulighed giver kampagnen Verdens Bedste Nyheder os, som vi er stolte af at være med i!

Vi er mest med i Verdens Bedste Nyheder på facebook, hvor vi deler de positive historier fra Verdens Bedste Nyheder på vores egen facebook-side. Det er desværre ved at være nogle år siden, at vi har deltaget i uddeling af aviser til morgeneventen i september (grundet begrænsede menneskelige ressourcer). Vi deler i det hele taget gladelig det gode budskab fra Verdens Bedste Nyheder, bruger pressemateriale & fotos fra kampagnen i vores nyhedsbrev, facebook og web, og sætter pris på at måtte være med ombord. VBN giver os en fælles platform, så vi som lille organisation i Danmark i samarbejde med andre større organisationer i Danmark kan lave fælles front og lave oplysning om Verdensmålene og de gode fremskridt, der trods alt også sker i verden.

Svalerne og Verdensmålene

U-landsforeningen Svalerne arbejder vi primært med kvinders rettigheder i Indien og Bangladesh og arbejder på den måde direkte med Verdensmål nr. 5 (Ligestilling mellem køn) og Verdensmål nr. 16 (Fred, retfærdighed og stærke institutioner) og indirekte til dels også med Verdensmål nr. 10 (mindre ulighed) og nr. 1 (afskaf fattigdom).

Vi arbejder med følgende verdensmål

Læs mere

Verdensmål 1: Afskaf Fattigdom

Læs mere

Verdensmål 5: Ligestilling mellem Kønnene

Læs mere

Læs mere

Verdensmål 16: Fred, Retfærdighed og Stærke Institutioner

Del

Relaterede Nyheder