Vedvarende Energi

VedvarendeEnergi betragter Verdensmålene som den overordnede ledetråd for at skabe en mere bæredygtig verden. Med Verdens Bedste Nyheder har vi en rigtig god mulighed for at få skabt folkelig opmærksomhed om de globale mål.

Bjarke Rambøll, sekretariatsleder i VedvarendeEnergi

Vedvarende Energi er en miljøorganisation, der arbejder for at bremse klimaforandringerne. Vi mener, at alle kan gøre en konkret forskel for en bæredygtig verden. Der skal handles nu – i vores egen hverdag og på politisk plan.

Vedvarende Energi og Verdens Bedste Nyheder

Ligesom Verdens Bedste Nyheder vil VedvarendeEnergi gerne formidle de mange fremskridt, som udviklingsarbejde både har ført til – og stadigt fører til, og vi vil gerne være med til at skabe en langt større folkelig opmærksomhed om de mange positive tendenser, som vi er vidner til i udviklingslandene. VedvarendeEnergi er selv med til at skubbe i den rigtige retning med projekter i en række lande i Afrika. Vores grundlæggende ambition er at styrke lokale borgeres indflydelse, så de selv er i stand til at påvirke beslutningstagere og tage ansvar for udviklingen på særligt miljø-, energi- og klimaområdet.

 

Photo by Jakob Dall

Vedvarende Energi og Verdensmålene

Vores projekter i Afrika spænder vidt fra lokal grøn energiproduktion til ungdomsprojekter med fokus på miljøforbedringer og til alternative indtægtskilder gennem miljøvenlige aktiviteter. Centralt står altid den enkelte borgers ret til at indgå i politiske og lokalpolitiske beslutningsprocesser. VedvarendeEnergi har taget Verdensmål 7, 10, 12 og 13 med i strategiplanerne. Det betyder, at disse mål nu fungerer som organisationens røde tråd. Vi har fokus på klimaindsatsen, som i disse år – og sikkert mange år frem –  kræver en helt særlig bevågenhed. Til det mål hænger Verdensmål 7 om bæredygtig energi uløseligt sammen. Samtidig skal vi sikre, at vores forbrug i langt højere grad bliver omstillet, så det skaber mindst mulig miljømæssig påvirkning. Sidst, men absolut ikke mindst, tror vi på, at den voldsomme ulighed i verden er en enorm hæmsko for hele udviklingsdagsordenen. Uden større lighed vil en lang udviklingsproblemer ikke kunne løses

Vi arbejder med følgende verdensmål

Læs mere

Verdensmål 7: Bæredygtig Energi

Læs mere

Læs mere

Verdensmål 12: Ansvarligt Forbrug og Produktion

Læs mere

Verdensmål 13: Klimaindsats

Del

Relaterede Nyheder