Amerikanske Sioux-indianere vinder sejr over olierørledning

I slutningen af sidste måned skete der en vigtig udvikling i det lange slagsmål om det amerikanske olieprojekt Dakota Access Pipeline. Distriktsdommeren James E. Boasberg afgjorde, at den amerikanske regering ikke har gjort nok for at undersøge risikoen for et olieudslip fra den 1.886 kilometer lange rørledning, der transporterer olie fra det nordlige USA til olielagre i staten Illinois.

Dommer kan lukke for oliehanen

Afgørelsen betyder, at der nu skal gennemføres en grundig teknisk miljøvurdering af rørledningen. Denne proces kan komme til at vare flere år, og retten skal nu også tage stilling til, om transporten af olie skal lukkes helt ned, mens evalueringen foregår.

”Efter flere års kamp for vores vand og vores jord hilser vi denne betydelige juridiske sejr velkommen,” udtaler lederen af Sioux-stammen ved indianerreservatet Standing Rock, Mike Faith.

Olierørledningen har bulldozet sig gennem områder tæt ved Standing Rock, der er historisk og kulturelt vigtige for Sioux-indianerne, og det har skabt vrede. Men stammen har også konkrete bekymringer for miljøet. En del af rørledningen går nemlig under Missouri-floden, og indianerne argumenterer for, at et olieudslip kunne forurene vandet, hvor stammen både fisker og udfører religiøse ceremonier, og hvor de ikke mindst henter deres drikkevand.

Frygten er ikke ubegrundet. I 2017 gik der hul på en anden nordamerikansk rørledning, den såkaldte Keystone-pipeline, og næsten 800.000 liter olie lækkede ud i naturen. I 2019 lækkede næsten halvanden million liter olie fra samme rørledning, og kun en måned efter var den gal igen: Olie strømmede ud og dækkede mindst 19.400 kvadratmeter natur i et vådområde.

Derfor har tusinder af USA’s oprindelige folk og andre miljøforkæmpere demonstreret og protesteret mod den nye rørledning. Det har ført til sammenstød, som har vakt opmærksomhed både i og uden for USA. Ikke mindst, fordi der i nogle tilfælde er blevet brugt hårde metoder som kamphunde og gummikugler mod demonstranterne.

Indianernes kamp er blevet global

Sioux-indianerne fører retssagen sammen med miljøorganisationen EarthJustice, der specialiserer sig i at gå rettens vej for at beskytte miljøet. Organisationen siger, den vil blive ved med at kæmpe mod rørledningen, indtil den bliver endeligt lukket, men sagen er langt fra vundet endnu. Der er nemlig ikke bare betydelige økonomiske interesser i spil. Sagen er efterhånden blevet løftet op fra det lokale plan og er blevet et symbol på både miljøbeskyttelse og oprindelige folks rettigheder globalt set.

Samtidig er der gået politik i sagen. USA’s tidligere præsident Barack Obama havde nemlig i 2016 sat byggeriet af Dakota Access Pipeline-projektet på pause netop for at gennemføre en miljøundersøgelse. Men kun fire dage efter, at den nuværende præsident, Donald Trump, var blevet indsat, omgjorde han beslutningen og gav besked på, at rørledningen skulle bygges færdig. Dermed er Dakota-olieledningen også blevet et vigtigt symbolsk stridspunkt i den meget personorienterede amerikanske politik.

Sidst men ikke mindst er Dakota-rørledningen vigtig, fordi den er blevet et symbol på den bredere klimamodstand mod fossile brændsler. Flere andre steder i verden har aktivister haft held med at gå rettens vej for at forhindre investeringer i olie og kul. For eksempel har aktivister i Holland for nylig vundet en retssag, der pålagde landets regering af skrue betydeligt op for klimaambitionerne. Og 27. februar i år afgjorde en domstol i England, at planerne om at udvide lufthavnen Heathrow med en tredje landingsbane er ulovlig, fordi det vil stride mod de klimaforpligtelser, den britiske regering har lovet i Paris-aftalen. Det skete efter en retssag, der blev ført på vegne af en række miljøorganisationer sammen med Londons borgmester. Også af den grund giver Sioux-indianernes kamp for rent drikkevand ringe i vandet i resten af verden.