Illustration: Lauge Eilsøe-Madsen, pensler fra Brusheezy.com

Analyse: Mere end 50 års kamp for fri abort viser, at kvinder kan ændre verden

Abort lovliggøres i det ene land, men forbydes i det andet. Historien viser, at verdens kvinder aldrig kan tage deres rettigheder for givet.

Læs mere

Verdensmål 3: Sundhed og Trivsel

Læs mere

Verdensmål 5: Ligestilling mellem Kønnene

Del artikel

Andre Kategorier

Regioner: Globalt

Temaer: Ligestilling, Rettigheder

Jubelskrig og knugende kram fyldte gaderne i Buenos Aires, da tusindvis af argentinske kvinder i oktober 2020 fik nyheden om, at landets kongres netop havde stemt for lovliggørelse af abort. Før kunne kvinder kun få en abort, hvis graviditeten var på grund af voldtægt eller medførte alvorlige helbredsrisici.

Men blot måneder efter, at de argentinske kvinder kunne danse deres sejrsdans, måtte deres søstre i Polen frustreret se til, mens landets abortlov blev strammet. En stramning, som betød, at den polske lovgivning minder slående meget om den, som Argentina netop havde afskaffet – og som reelt set forbyder abort med kun meget få undtagelser. Afgørelsen har bragt flere tusinde utilfredse demonstranter ud i Polens kolde gader. Det er endt i flere voldelige sammenstød mellem de demonstrerende kvinder og et fuldt udrustet politi med let til staven.

Der er næppe nogen, der kunne forudse udviklingen i de to lande for 15 år siden. Afgørelsen i Argentina er bemærkelsesværdig, da landet historisk set har været – og stadig er – under en stærk indflydelse af den katolske kirke, samtidig med at mange andre latinamerikanske har meget stramme abortlove. Og i den anden grøft forudså mange eksperter og kommentatorer, at Polen ville udvikle sig i en mere liberal retning, da landet blev medlem af EU i 2004, og anti-abort lovgivning går direkte mod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Så hvilken af de to markante afgørelser siger mest om den globale udvikling inden for kvinders ret til egen krop og den fremtid, som de kan forvente?

Modstanden mod retten til abort vokser flere steder. I 2020 skrev 32 lande som Brasilien, Indonesien, Uganda og Egypten under på den såkaldte Geneva Consensus Declaration, som er en anti-aborterklæring. Den understreger, at kvinders rettigheder ikke inkluderer retten til abort. Deklarationen skal fungere som et modsvar til FN´s menneskerettigheder. Samtidig er der stadig lande, der har totalforbud mod abort. Antallet varierer alt efter, hvordan man gør det op, men ifølge Center for Reproductive Rights, er der aktuelt 14 lande, som har et totalt forbud mod abort – også selvom kvindens liv er i fare, eller hvis hun er blevet gravid gennem voldtægt eller incest. Det er lande som El Salvador, Nicaragua, Malta og Honduras

På trods af den stadigt store modstand imod retten til abort, er udviklingen i et historisk perspektiv på tilhængerne af fri aborts side. I løbet af de seneste 25 år har flere end 50 lande ændret deres love for at give større adgang til abort og anerkendt den vigtige rolle, som adgang til sikker abort spiller for at beskytte kvinders liv og sundhed. En undersøgelse fra Guttmacher Institute viser, at kampen for abort allerede startede i 1950’erne, da både dele af Østblokken, dele af Vesteuropa og dele af det vestlige og centrale Asien begyndte at vedtage reformer, der åbnede op for lovlige aborter. I 1960’erne og 1970’erne bredte lignede reformer sig til det meste af den vestlige verden – og til nogle udviklingslande, herunder Kina, Cuba, Indien og Tunesien. I midten af ​​1980’erne var aborter stort set lovlige i det meste af Europa og i Nordamerika. Fra 1985 til 2010 ophævede næsten alle resterende europæiske lande deres abort-restriktioner. I resten af verden var Sydafrika, Cambodja, Nepal, Vietnam, dele af Mexico og Guyana også kommet med.

I 2018 skærpede FN sine formuleringer om abort, så det blev påpeget, at stater godt må regulere adgangen til abort, men ikke, hvis det er til skade for kvinders menneskerettigheder. Blandt andet, hvis abortlovgivningen reelt betyder, at kvinder presses til at opsøge ulovlig abort, der kan være livsfarlig. Det er ifølge Center for Reproductive Rights et tegn på, at abort begynder at blive set som en menneskerettighed.

Den historiske fremgang er resultatet af mange lange og hårde kampe, som verdens mænd og især kvinder gennem tiden har kæmpet. Sejre som den i Argentina er ikke kommet af sig selv. Det kræver tid og vilje at skabe en bevægelse, som mobiliserer en forandring. Så selvom abortrettigheder gennem tiden har rykket sig frem, er afgørelsen i Polen også et eksempel på, at man sjældent kan tage sine (menneske)rettigheder for givet. Til gengæld er der også talrige eksempler på, at vedholdenhed kan gøre en verden til forskel.

Relaterede nyheder