Analyse: Nu skal malaria knækkes i Afrika

Da WHO i sidste måned udgav den nyeste rapport om, hvordan det går med at bekæmpe malaria, var der stort set tavshed i danske medier. Det var en skam, for der kom ellers nogle interessante ting frem om kampen mod et af verdens største problemer.

Ny strategi går efter de værst ramte lande

Verdenssundhedsorganisationen har nu besluttet at sætte ind med det, de kalder en ny ’aggressiv’ strategi, hvor man går mere målrettet efter at bekæmpe malaria i de relativt få lande, der har flest smittede. Strategien kalder på, at landene selv skal drive kampen og investere mere i malariabekæmpelse. Landene skal også opruste med nyeste viden og blive bedre til at kortlægge forekomsten af malaria, så de kan bedre sætte ind netop der, hvor behovet er størst.

Grunden til, at WHO lægger kursen om, er, at situationen har ændret sig på to måder. Efter mange års indsats mod malaria har sygdommen længe været på tilbagetog, og kun 11 lande står nu for omkring 70 procent af de samlede malariatilfælde. Ti af landene ligger i Afrika, og alene Nigeria står for 25 procent af malaria i verden. Der danner sig derfor et billede af, at malaria er ved at gå fra at være et verdensomspændende problem til at blive et regionalt problem med tyngdepunkt i tropisk Afrika.

Kampen mod malaria har virket

Investeringerne i malariabekæmpelse har givet konkrete resultater. Syv millioner mennesker er blevet reddet fra at dø af malaria de seneste to årtier. Alene siden 2010 er antallet af malariadødsfald faldet fra omkring 607.000 døde om året til 435.000 sidste år. Selvom det stadig er mange, vil det sige, at omkring 172.000 mennesker nu hvert år redder livet, hvis man sammenligner med for bare syv år siden. Næsten ni ud af ti reddede liv er i Afrika.

Hovedårsagen til de store fremskridt mod malaria siden 2000 har været en hidtil uset stor stigning i finansiering. Det har virket, men til gengæld er beløbets størrelse ikke vokset væsentligt siden 2010. Sidste år blev der på verdensplan investeret 3,1 milliarder US dollars i malariabekæmpelse. Det er lidt under halvdelen af, hvad der er brug for, hvis WHO’s mål om at reducere malaria med 90 procent i 2030 skal nås. Derfor er kampen mod malaria nu bremset op efter mange års fremskridt. De seneste tre år er antallet af dødsfald ikke faldet betydeligt, og det samlede antal af smittede er faktisk steget en smule, når man ser på verden som helhed.

Når WHO kalder til ny strategi, er det derfor både et klart signal til landene selv og til de mange internationale donorer om at sætte stærkere ind i malarias kernelande. Det vil kræve flere penge, men heldigvis er opgaven ikke længere så uoverskuelig, som den har været. Og de malariaramte lande har samtidig fået langt flere måder at bekæmpe malaria på end nogensinde før.

Hurtigere diagnoser redder liv

Først og fremmest kan vi nu stille diagnosen langt hurtigere. Sidste år blev der solgt hele 276 mio. såkaldte hurtigtests, der giver mulighed for nemt og hurtigt at teste, om en patient er smittet med malaria. En hurtigtest består af en lille plastikboks på størrelse med en tommelfinger. Man putter en dråbe blod i et hul i kassen, drypper et par dråber fremkaldervæske i et andet hul, og i løbet af cirka 10-15 minutter dukker der en streg op i aflæsningsfeltet, hvis der er malariaparasitter i blodet. Det er langt nemmere end i gamle dage, hvor et trænet øje skulle analysere blodet i et mikroskop.

De seneste syv år er antallet af malariatests i Afrika firdoblet, og andelen af patienter, der testes med de hurtige testkits, er steget fra 40 til 75 procent. Næsten dobbelt så mange børn i Afrika bliver nu testet for malaria, når de har feber. Det er vigtigt, fordi det gælder om at opdage og behandle sygdommen i tide.

Forebyggelse fungerer

Man er også begyndt at give gravide kvinder i Afrika forebyggende malariamedicin under graviditeten. Andelen af kvinder, der får de anbefalede mindst tre doser, er steget fra ingen i 2010 til cirka 22 procent i 2017. I de seneste år har det også vist sig effektivt at give børn under fem år forebyggende malariamedicin i løbet af regntiden, som er de cirka tre måneder, hvor risikoen for at blive smittet med malaria er størst. I de afrikanske lande lige syd for Sahara blev 15,7 millioner børn beskyttet på denne måde i 2017.

Brugen af myggenet i malariaområder i Afrika er steget fra 29% i 2010 til 50% i dag. Men myggene er mange steder begyndt at blive resistente overfor de insektmidler, nettene er dyppet i. Der er dog nye myggenet på vej, der bruger to forskellige typer insektgift samtidig. Det tager myggen langt længere tid at blive resistent overfor to giftstoffer på samme tid end mod kun ét.

Første malariavaccine i brug

Alligevel er insektgift næppe en bæredygtig metode i længden, og derfor har forskere i over halvtreds år forsøgt at udvikle en egentlig vaccine mod sygdommen. Ifølge WHO er der i øjeblikket over 20 forskellige vacciner under udvikling, og en enkelt vaccine er nu nået så langt, at den er blevet godkendt til brug. Fra næste år vil den som første malariavaccine nogensinde blive udrullet i større skala i Ghana, Kenya og Malawi. Mindst 360.000 børn i de tre lande vil få vaccinen i første omgang. Den er dog ikke noget mirakelmiddel, for den forhindrer kun omkring 4 ud af 10 tilfælde af malaria. Det er derfor meningen, at vaccinen skal indgå som del af den samlede indsats mod malaria, ikke erstatte den.

Malaria er fattigdom der smitter

Hvis WHO’s nye strategi virker, vil det ikke bare være til gavn for de mange mennesker, der kan reddes fra at dø af sygdommen. Malaria skaber også fattigdom, fordi sygdommen forhindrer mennesker i at arbejde og børn gør glip af skolegang, når de ligger syge. Lande uden intensiv malaria har historisk set haft fem gange højere økonomisk vækst i gennemsnit, hvis man sammenligner med lande, hvor malaria er et alvorligt problem. Derfor er kampen mod malaria en af nøglerne til at skabe global udvikling. Der er god grund til at holde øje med, om det lykkes for WHO’s nye strategi at sætte fornyet kraft i malaria-krigen.