Den gammeldags, den solidariske og den virkelig vilde

Det kan lykkes for Danmark at komme over vores nuværende niveau på 50 procent strøm fra vedvarende energi meget hurtigere, end vi tror, mener lektor på CBS Stine Haakonsson, som arbejder med bæredygtig omstilling inden for energiområdet. Men kun hvis vi investerer i en samfundsmæssig omorganisering og i teknologier, som gør det muligt at bruge den overskydende strøm fra solrige- og blæsende dage, når der er underskud i elnettet.

Her er der flere forskellige teknologier til at løse problemet.

Den gammeldags

Når det handler om lagring af strøm, er batterier nok den mest kendte løsning.

Batterier har dog en del ulemper: De skal lades op, har stort energispild, når temperaturen falder, og selvom en del eltransport er mulig, så er batterierne på nuværende tidspunkt for tunge til for alvor at elektrificere større transportmidler, som fly og skibe.

Man forsker i at gøre batterierne mere effektive, så de i fremtiden kan forsyne den tunge transportindustri. Det er dog ikke kun et spørgsmål om at gøre batterierne lettere:

”Batterierne er ikke en bæredygtig løsning på grund af deres kemikalier, som også gør det svært at komme af med dem efter brug,” siger Stine Haakonsson.

Den solidariske

En anden mulighed er at tilkoble så mange lande som muligt til det samme elnet.

”Jo større geografisk areal man kobler sammen, jo større er chancen for, at solen skinner, vinden blæser og smeltevand løber igennem et vandkraftværk et eller andet sted – jo større netværk, jo mindre er behovet for opbevaringsløsninger,” siger Stine Haakonsson.

Danmark er tilkoblet det europæiske net, så vi kan købe energi fra andre lande, når vi mangler. Og sælge, når vi har overskud. På nuværende tidspunkt strømmer der ikke kun grøn elektricitet rundt i nettet. Men i takt med, at landene udvider deres vedvarende energikilder, vil grøn strøm fylde mere i fremtidens elnet.

Modellen med et stort elnet har særligt potentiale, hvis den bliver koblet med ’smart solutions’, som går ud på at gøre grøn strøm billigere, når der er meget af det i elnettet. Forbrugerne skal vænnes til at bruge strømmen på tidspunkter med overskud.

”Et eksempel kunne være at lave vaskemaskiner, som vasker, når der er meget strøm i nettet,” siger Stine Haakonsson.

Den virkelig vilde

En ny og smartere teknologi er Power-to-X, der gør det muligt både at løse problemet med lagring af strøm og den CO₂-tunge transportindustri, der ikke umiddelbart kan elektrificeres.

Power-to-X-teknologien kan nemlig omforme strøm til brint og på den måde lagre energien. Teknologien giver også mulighed for at omdanne brinten til flydende grønt brændstof, som dermed kan erstatte benzin til for eksempel skibs- og luftfart.

”Det er en banebrydende teknologi, da den kan gøre vores transportområde CO₂-neutralt,” siger Stine Haakonsson, som understreger, at processen dog kun er CO₂-neutral, så længe strømmen kommer fra grøn energi.

Mærsk, Ørsted og mange andre store virksomheder har spottet teknologiens potentiale og er gået sammen om at udvikle et stort Power-to-X produktionsanlæg, som skal forsyne fremtidens vej-, sø-, og lufttransport med bæredygtigt brændstof.

Her er den mest optimale løsning, ifølge Stine Haakonsson, at bruge brinten direkte – for eksempel i brintbusser, som Shanghai har gjort i flere år, da man kan spare energi ved at springe det sidste led over.

Teknologien kommer ikke af sig selv

Mange af teknologierne er dog stadig på laboratoriebasis og endnu ikke skaleret op i samfundet. Før det kan ske, mener Stine Haakonsson, at Danmark har brug for politisk opbakning til langsigtede investeringer, som kan gøre teknologien endnu bedre:

”Vi kan ikke bare vente på, at teknologien løser klimaet, for teknologien kommer ikke af sig selv. Vi bliver nødt til at tage ansvar for processen i at gøre teknologien brugbar, så den kan skaleres op til hele samfundet.”