Ghanas olie går til bedre uddannelse

Olie, jern, kobber og meget mere. Det afrikanske kontinent er rigt på naturressourcer, men alt for ofte kommer rigdommen ikke de afrikanske befolkninger til gode. I stedet går fortjenesten mange steder til de få; til eliten eller til udenlandske virksomheder. Men nogle lande går foran og sikrer, at naturressourcer anvendes til at udvikle deres samfund og hæve levestandarden for befolkningen. Senest har Ghana taget et stort skridt i denne retning.

I efteråret 2013 stod the Africa Centre for Energy Policy (ACEP) sammen med Ghanas landbrugsbevægelser i spidsen for kampagnen Oil for Food and Education. Der blev afholdt radiodebatter, talt med embedsmænd og politikere og samlet 38.000 underskrifter. Kravet fra civilsamfundet var, at en større del af landets olieindtægter skulle bruges til uddannelse og landbrug.

Ghanas politikere lyttede. Det har nu ført til, at landbruget i 2014 tilføres omtrent 330 millioner kroner, mens uddannelsessektoren fik et massivt tilskud på 264 millioner kroner. En markant forbedring fra 2013, hvor landbruget modtog 10 millioner kroner fra olieindtægter, mens uddannelsessektoren ikke modtog en eneste krone.

En kæmpe succes

Hos ACEP er der stor tilfredshed, selv om kampagnen ikke nåede helt i mål.

“Det er en kæmpe succes, selv om kampagnens krav ikke er blevet helt indfriet. Vi vil fortsat arbejde hårdt for, at 35 procent af olieindtægterne fordeles til uddannelse og landbrug,” siger Benjamin Boakye, programdirektør hos ACEP.

Også hos den danske udviklingsorganisation IBIS, som samarbejder med APEC i Ghana, er man begejstrede.

“Det er positivt, at civilsamfundet spiller en aktiv rolle i Ghana, og at regeringen lytter. Det er et skoleeksempel på, hvordan olieudvinding skaber udvikling,” vurderer Morten Blomqvist, politisk rådgiver i IBIS.

Samtidig har Ghana indført en ny lov, der definerer hvor meget af indtægterne fra olie, der skal bruges på det årlige budget, hvor meget der skal investeres, og hvor meget der skal gemmes til dårligere tider. Loven betyder også, at det er muligt at følge med i, hvordan pengene bliver brugt. Ghaneserne har altså fået en unik mulighed for at holde deres regering ansvarlig og få indflydelse på, hvad de synes, der skal til for at skabe et godt land.