Illustration: Lauge Eilsøe-Madsen, pensler fra Brusheezy.com

Holland lægger ny klima-kurs

Flere træer og mindre kul. Det er bare en del af den hollandske regerings plan for, hvordan landet vil følge rettens ord om at holde landets klimaløfter.

Læs mere

Verdensmål 7: Bæredygtig Energi

Læs mere

Verdensmål 9: Industri, Innovation og Infrastruktur

Læs mere

Verdensmål 11: Bæredygtige Byer og Lokalsamfund

Læs mere

Verdensmål 12: Ansvarligt Forbrug og Produktion

Læs mere

Verdensmål 13: Klimaindsats

Læs mere

Verdensmål 16: Fred, Retfærdighed og Stærke Institutioner

Del artikel

Andre Kategorier

Efter syv års retssag fik den hollandske regering i december sidste år besked af landets højesteret om at gøre langt mere for at imødegå global opvarmning end hidtil. Holland holdt nemlig ikke de løfter, landet havde givet i Paris-aftalen, argumenterede et netværk af organisationer, og højesteretten i Haag var enig. Nu har regeringen så meldt ud, hvordan de vil følge rettens ord i praksis.

Holland vil blandt andet lukke eller drosle ned for kulfyrede kraftværker, og give statsstøtte til en række initiativer, heriblandt at nedbringe antallet af grise og køer i landbruget, fremme brugen af LED-pærer i drivhuse og give støtte til husejere, der sparer på energien ved for eksempel at erstatte gammeldags vinduer med termoruder. Industrien skal også finde alternativer til forskellige særligt forurenende processer. I alt er der initiativer for omkring tre milliarder euro, der skal sænke Hollands udledninger af CO2 med 15 millioner tons i 2020.

”Det er en enorm sejr,” siger Marjan Minnesma, som er leder af den lille organisation, Urgenda, der førte klimaretssagen mod regeringen. Til den britiske avis The Guardian siger hun: ”For mange mennesker giver det her håb for, at det er muligt at bruge lovgivningen som strategisk værktøj til at opnå forandring”.

30 af indsatserne er taget direkte fra den plan med 54 forslag, som Urgenda præsenterede i samråd med 800 civilsamfundsorganisationer.

Holland var dog allerede i gang med flere klimatiltag, før Urgenda anlagde retssagen. Blandt andet investerer landet allerede milliarder af euro i at sætte solceller på hustage og på alle landets skoler, mere bæredygtigt skovbrug og mindre brug af beton i byggeriet. Sammen med de nye tiltag ventes det at mindske udledningerne med otte millioner tons CO2 alene i år.

Relaterede nyheder