Nepal er et af verdens fattigste lande. WWF hjælper derfor med at opstarte mikrofinanslån til de nye energisystemer, som landsbyerne selv styrer og kører videre. Foto: WWF
Kokasser for klimaet
Mens stigende temperaturer smelter Himalayas bjergtinder, er simpel teknologi med til at reducere fattige nepaleseres CO2-udledning. I stedet for at bruge brænde i husholdningen fyrer kvinderne nu med kokasser og toiletaffald i nye biogasanlæg. Det er både godt for skovene, kvinderne og klimaet.
Del artikel
Flere træer, bedre klima
- En familie med en almindelig brændeovn bruger i gennemsnit mellem 1,3 og 2,5 kg træ om dagen. Siden WWF startede biogasprojektet i 2001 er 7.388 anlæg og 11.296 forbedrede ovne er siden kommet til. Det har i alt sparret skovene i Terai Arc for 191.839 tons fældet træ.
- Kokasserne har derfor en positiv effekt på klimaet. Et enkelt anlæg sparer atmosfæren for 4,7 tons CO2 hvert år. Det svarer til, hvad ca. tre biler udleder i Danmark om året. Besparelsen kommer både fra de træer, som ikke bliver fældet, og fordi den alternative brændsel udleder færre drivhusgasser.
Andre Kategorier
Teknologien er simpel: Kokasser og toiletaffald blandes med vand. I en lufttæt beholder danner blandingen metangas, som via et smalt rør ledes til gaskomfuret i køkkenet, hvor 41-årige Jari Maya Tamang kan lave mad til sin familie uden lugt- og røggener – og uden at udlede store mængder af drivhusgasser.
Jari Maya Tamang står ved siden af det første biogassystem i landsbyen Badreni ved foden af Himalaya i Nepal. Siden det blev installeret, er mange andre fulgt med. I dag har over 80 procent af landsbyens 82 husstande de nye systemer, og Badreni kan derfor kalde sig den første biogaslandsby i det fem millioner hektar store område, Terai Arc. Interessen er fortsat stor, og 421 nye biogasanlæg er undervejs.
Før fyrede biogaslandsbyen med træ
Før i tiden fyrede folk i Badreni med træ, som man gør i andre landsbyer i Nepal.
Træ bliver brugt til madlavning over små ovne, og om vinteren varmer den fattige befolkning sig ved hjælp af brænde. I de traditionelle samfund er det kvindernes job at skaffe træ i skoven. Det er på én gang en fysisk hård og farlig opgave at hente træ i områder, hvor de risikerer at blive angrebet af tigre.
Mens der engang var træer, så langt øjet rakte mange steder i Nepal, er kun 29 procent af det bjergrige land mellem Indien og Kina i dag dækket af skov. Og i takt med at skovene svinder ind, skal kvinderne bære træet over længere og længere afstande.
Derfor skyder nye alternativer som biogasanlæg og forbedrede ovne nu op i landet, som er et af verdens fattigste.
Mindre fældning og bedre klima
Også for Jari Maya Tamang på 41 blev det farlige og hårde liv som træsamler for meget:
”En morgen vågnede jeg op og sagde til min mand, at jeg ikke ville risikere mit liv ved at samle træ i skoven længere. Og at vi skulle have en biogasovn, selv hvis vi ville blive nødt til at tage et lån, ” husker hun og fortæller, at biogaslandsbyerne er glade for deres nye energiforsyning.
”Landsbyens brug af brænde fra skoven er faldet drastisk, og sundheds- og sanitetsforholdene er meget bedre i dag.”
