Savnet klang tilbage i Afghanistan

I en storby langt fra Danmark sidder en ung mand og spiller på instrumenter. Først strengeleg på sarod og dilruba og så på trommerne dohl, tabla og zerbaghali. Han elsker musik som mange andre musikbegavede teenagere rundt om på kloden.

Alligevel er han noget særligt. For Ahmadullah bor i Kabul i Afghanistan, hvor musik indtil for ikke så længe siden var bandlyst af Taliban, som mente, at musik fordærver ånd og sjæl. Væk var pop og rock fra teenage-ghettoblastere, væk var den gamle traditionelle afghanske klang fra førnævnte instrumenter. Ikke en børnesang blev hørt.

Nu er Taliban ikke længere ved magten, og rocken ruller så småt igen i Afghanistan. Men den traditionelle musik, der ikke automatisk spreder sig fra nabolande og internet, har det svært. For hvordan finder man en musiktradition frem igen, når den har været pakket sammen i årevis?

Den opgave har den professionelle klassiske musiker og tidligere eksilafghaner Ahmad Sarmast taget på sig. Han er den første afghaner, der har en ph.d. i musik, og føler sig kaldet til at skabe respekt om, genføde og sikre fremtiden for den traditionelle musik. Hans mål er at skabe stammen i Afghanistans fremtidige harmoniorkester.

Første skridt tog han, da han stiftede skolen Afghanistan National Institute of Music, så børn og unge – også fattige og forældreløse – fik mulighed for dyrke deres talenter for musik. Fra flere steder i verden kom hjælpende hænder, der ville bakke op om Sarmasts ædle formål. Store støtter som Verdens Banken, og mindre som Musikkonservatoriet i Aarhus, hvor leder af de internationale aktiviteter, Keld Hosbond, forklarer, at samarbejdet gavner alle parter:

”For de afghanske studerende betyder samarbejdet med os og andre, at deres uddannelser skærpes. Hos os udfordrer samarbejdet vores tanker om musik, fordi vi forholder os til musikere og deres forhold andre steder i verden.”

For Ahmadullah i Kabul har skolen og de udenlandske støtter hjulpet hans fremtidsplaner godt på vej: ”Min farfar var en berømt musiker i Afghanistan for mange år siden, så vi er en musikalsk familie. Men jeg havde ikke musik i skolen tidligere – og hørte ikke musik. Nu kan jeg endelig lære. Min fremtidsdrøm er at tjene mit land gennem musikken.”