Folkekirkens Nødhjælp
To gravide geder blev til eget mejeri
Otte fattige familier i Palæstina fik seksten gravide geder. Gederne har forandret enken Rajas liv. Hun har startet sit eget lille mejeri og sælger mælk videre.
Del artikel
Andre Kategorier
Enken Raja bor i landsbyen Al-Nabi Saleh i Palæstina. Hun har ti børn, som hun skal sørge for. Tre læser på universitetet, de øvrige går i skole. Livet tog en drejning, da Raja blev udvalgt til at modtage to gravide geder. ”Gederne har gjort en stor forskel for os,” fastslår Raja.
Raja har altid arbejdet hårdt for at sikre sine børn et godt liv, men efter at hendes landsbys jord blev konfiskeret af israelske bosættere, har livet været svært for hende. Derfor er hun én af otte familier, som Folkekirkens Nødhjælps partner, Juhoud, udvalgte i Al-Nabi Saleh.
Rajas to geder er nu blevet til seks geder og endda et lille hjemmemejeri. Gederne sikrer Raja en indkomst, der stiger, efterhånden som gederne formerer sig.
”Jeg kan nu selv producere mejeriprodukter af gedemælken og på den måde spare penge i husholdningen,” fortæller Raja.