Foto: Craebby Crabbson CCBY
Verden skruer ned for kulforbruget
Verdens moderne historie har været indhyllet i kulstøv i mere end 200 år. Sidste år tog det globale forbrug et enormt dyk.
Del artikel
Andre Kategorier
Regioner: Globalt
Temaer: Grøn energi, Klima, Luftforurening
Siden den industrielle revolution begyndte i England i 1800-tallet, har kul været verdens foretrukne arbejdshest. De sorte og brune karbonklumper drev dengang dampmaskiner, der satte umenneskelig kraft bag fabrikker, møller og krigsskibe, og siden verdens første kulkraftværk åbnede i London i 1882, har kul været det vigtigste brændsel, når vi skal have strøm i stikkontakten.
Men i 2019 skete det største fald i kulkraft nogensinde, på mellem 2,5 og 3 procent. Det lyder måske ikke som et voldsomt fald, men det svarer til den samlede kulkraft fra Storbritannien, Spanien og Tyskland. Det viser tal fra Det Internationale Energiagentur IEA og en analyse fra tre internationale klima- og energiorganisationer.
Kul er svært at komme af med
Faldet er primært sket i Europa og USA, mens kulforbruget fladede ud i Kina og Indien.
”På europæisk plan er vi helt klar i gang med at udfase kullet, og på verdensplan ser det ud til, at vi har stoppet væksten,” siger Gunnar Boye Olesen, der er politisk koordinator i den danske miljøorganisation VedvarendeEnergi.
Kul er verdens største elektricitetskilde, og omkring 38 procent af verdens strøm kommer fra kulkraft. Derfor er det ikke nemt at smide kul på møddingen, selvom forbruget nu har taget et ordentlig dyk. ”Dette er ikke afslutningen på kul,” udtalte Keisuke Sadamori, en topchef i IEA, ved lanceringen af organisationens store kulrapport for 2019. Han pegede på, at asiatiske lande nu står for fire femtedele af det globale kulforbrug, og at deres energibehov stiger.
Derfor falder kulforbruget
Det store fald i kulafbrænding skyldes et sammenfald af udviklinger. Væksten i energibehovet faldt eller fladede ud i mange lande, herunder i store kulforbrugere som Indien og Kina. Samtidig har Europa og USA skåret ganske kraftigt ned på kullet og erstattet det med vedvarende energi eller naturgas, et andet fossilt brændstof. Det er ikke sikkert, at de samme udviklinger vil fortsætte præcist sådan i fremtiden, og Gunnar Boye Olesen fra miljøorganisationen VedvarendeEnergi understreger, at det ikke er sikkert, at kulforbruget vil blive ved med at falde.
Europa og USA skærer ned
Når verdens samlede kulforbrug alligevel faldt i 2019, skyldes det, at USA og Europa virkelig skar ned på forbruget. I USA faldt det med 13,9 procent mellem august 2018 og august 2019, og Europa stod for et rekordstort fald på omkring en femtedel.
”De europæiske CO2-kvoter er ved at være så dyre, at det i mindre og mindre grad kan betale sig at brænde kul af”, forklarer Gunnar Boye Olesen fra VedvarendeEnergi. ”Det betyder, at en del af kullet i Europa er blevet erstattet af naturgas, som udleder cirka halvt så meget CO2. Men cirka halvdelen af faldet skyldes væksten i vedvarende energi, hvor vi i Europa har været drivende for udviklingen”, siger han.
I USA overhalede vedvarende energi for første gang kul i elektricitetsproduktionen i 2019, og næsten 300 kulkraftværker er lukket siden 2010, primært til fordel for naturgas, men også sol- og vindenergi.
”Præsident Trump siger, at han elsker kul, og han lover mere af det”, siger Gunnar Boye Olesen. ”Men det lykkes heldigvis ikke for ham.”
