Mahmoud Nantomah demonstrerer femidom – kondom til kvinder – i landsbyen Mandari. Foto: Lotte Ærsøe
Seksuel revolution i ghanesisk landsby
En gang var det næsten hver uge, at en ung mand eller kvinde døde af aids i den lille landsby Mandari. Siden er en seksuel revolution skyllet ind over byen, og det er nu kun hvert halve år, at nogen dør af aids.
Del artikel
HIV/AIDS i Ghana
FAKTA
• DOSI betyder ”Accepter det og lev med det” på lokalsproget Wale.
• Det fattige og fjerne nordvestlige hjørne af Ghana omkring Bole og Wa har det højeste antal hiv-positive i landet. Helt op til 10 procent her, mod knap 2 procent i resten af landet.
• Der er omkring 260.000 hiv-positive i Ghana (UNAIDS 2009):
• Ca. 240.000 er mellem 15 og 49 år, heraf er 140.000 kvinder.
• Ca. 27.000 børn mellem 0 og 14 år.
• Omkring 160.000 mellem 0 og 17 år i Ghana er forældreløse på grund af aids.
• 18.000 mennesker dør hvert år af aids. Tallet er faldende blandt andet på grund af adgang til ny aidsmedicin.
Andre Kategorier
”Jeg havde to ugifte døtre, der begge blev testet hiv-positive. En dag blev min ældste datter meget svag, og efter et par dage lignede hendes hud firbenskind. På hospitalet sagde de, at det var hiv, og at hun ville få det bedre, hvis hun tog aids-medicin,” fortæller Abubakari Alahasan.
Datteren troede imidlertid ikke på lægen, og kort tid efter døde hun.
”Men min anden datter har det godt, og skal snart giftes. Hun tager sin medicin og bruger kondom,” fortæller Abubakari Alahasan, der bor i Mandari i den nordvestlige del af Ghana, nogle få kilometer fra grænsen til Elfenbenskysten.
Her har muslimer, kristne og animister længe boet side om side og haft det til fælles, at de ikke talte med deres sønner og døtre om sex. Men så begyndte landsbyens unge at blive syge.
At møde hiv-positive gjorde en forskel
Med simple virkemidler har den lille organisation DOSI, som består af hiv-positive, formået at skabe ikke mindre end en seksuel revolution i det lille samfund. For DOSI, som IBIS støtter via en lokal ngo, mener ikke, at de kan tale om forebyggelse af hiv uden også at tale om sex.
”I begyndelsen blev vi venligt, men bestemt, vist ud af landsbyerne, hvis vi talte om sex og hiv,” fortæller Mahmoud Nantomah fra den lokale ngo PAPADEV.
“Men da vi tog Mary Damanga og hendes mand med herud, begyndte folk at lytte,” fortæller han.
Mange af de syge kendte nemlig Mary Damanga fra hospitalet i Bole og vidste, at både hun og hendes mand var hiv-positive. Men de havde hørt, at de ikke længere var syge. Nu kunne de selv se det og spørge dem hvorfor.
”Min mand havde sin medicin med til landsbyen. Midt under mødet rejste han sig op og viste alle sin medicin, inden han slugte den,” fortæller Mary Damanga.
Hiv-positive rollemodeller
Mary Damanga mødte sin mand, efter at de begge havde mistet deres første ægtefæller til aids. De er nu sammen drivkræfterne bag DOSI. Deres hjem er et fristed, hvor de passer syge hiv-smittede og hjælper dem på fode igen. Og der bliver lyttet intenst, når Mary med sin egen krop og erfaringer demonstrerer, at man kan leve et godt liv som hiv-positiv, hvis man lader sig teste, inden man bliver for syg og tager sin medicin punktligt.
Oplysning og forebyggelse
Fordommene omkring hiv og aids står i kø, og der mangler helt grundlæggende viden omkring smitteveje og forebyggelse her, hvor de færreste har gået i skole. DOSI og PAPADEV’s mobilisering af hiv-aids-aktivisterne udfylder derfor en vigtig rolle i oplysning og forebyggelsen i de fjernt liggende landsbyer i det nordvestlige Ghana.
