Mindre fattigdom, men mere sult
Del artikel
Umiddelbart kan det virke selvmodsigende. Men antallet af fattige og sultende hænger ikke nødvendigvis sammen. I øjeblikket bliver der flere sultende mennesker i verden, selv om der er blevet 400 millioner færre fattige. Forklaringen er blandt andet de stigende fødevarepriser. Nogle af de mennesker, der tidligere levede for under 1,25 dollar om dagen uden at sulte, er med de højere priser på mad blevet ramt af hungersnød. Jo mindre man har, jo større er risikoen for, at dyrere fødevarer vil betyde forskellen på mæthed og hunger.