Kvinder i udviklingslande brager frem

Hun blev forladt af sin mand, måtte sige sit job op, og så stod hun uden en klink med to børn i et af verdens fattigste lande, Nicaragua. Sandra Meija boede i et lille fire-værelses hus, og hun besluttede sig for at udleje det ene rum. Ét rum blev til to, og i dag driver Sandra Meija en lille kro, ’La Posadita’.

Selvom de færreste kvinder i Nicaragua starter en kro, er det et land med driftige kvindelige entreprenører. Faktisk er 61,9 procent eller næsten 2 ud af 3 af landets virksomheder ejet helt af kvinder. Det placerer Nicaragua på en 7. plads ud af 135 lande, hvor Verdensbanken har foretaget undersøgelser af i alt 130.000 virksomheder. På listen står også Angola, Mali, Botswana og Guyana, hvor over 50 % af virksomhederne er ejet af en kvinde, der typisk producerer sæbe, majs og frugt. I Bolivia, Guatemala og Columbia er godt 40 % af virksomhederne ejet af kvinder, der sælger afgrøder fra deres jord, tøj fra systuer eller mad fra gadekøkkener. Lande, der netop har været eller stadig er, u-lande, og hvor kvinder har haft få muligheder og rettigheder.

I Asien har mikro-lån skabt nye muligheder. Mikro-lån gives primært til fattige kvinder, fordi de er stabile og produktive lånere. En kvinde, der låner penge til en symaskine, åbner en systue og bliver selvforsørgende. Derved medvirker hun til vækst i det samfund, hun er en del af. Til sammenligning er kun 31,9 procent af virksomheder i de rigeste OECD-lande ejet af kvinder.

Meget tyder på, at langsigtede investeringer i udvikling, særligt uddannelse, mikro-lån og kvinders rettigheder, der er forklaringen.

I Latinamerika gør pigerne et markant indtog på alle niveauer af uddannelsessystemet, og generelt er andelen af kvinder, der ikke lærer at læse, blevet mindre, primært i Mellemøsten, Asien og Afrika.

Det skyldes, at FN’s 2015 Mål om, at lige mange piger og drenge skal starte i grundskolen faktisk blev nået allerede i 2012. Tre år før tid. Og pigerne bliver længere på skolebænken, når de først er indskrevet, faktisk fylder de mere end drengene, jo længere de kommer op i uddannelsessystemet.

Der sker nye fremskridt hver dag

I 1991 begyndte 1,1 million piger i Bangladesh på en ungdomsuddannelse. I dag er tallet 6 millioner. Lige mange mænd og kvinder får i dag en bachelorgrad, mens 56 % kvinder og 44 % mænd påbegynder en kandidatgrad. Det er dog lige omvendt på phd-niveau.

Ikke desto mindre er kvinder globalt i dag en majoritet på videregående uddannelser, men også særskilt i Latinamerika og Centralasien. Forklaringen er, at kvinder skal have en bedre uddannelse end mænd for at få de samme jobs, for den gode udvikling er desværre endnu ikke smittet af på arbejdsmarkedet.

Uddannelse er fantastisk for den enkelte pige, men det er især vigtigt, fordi den gode udvikling spreder sig til lavere mødredødelighed, sundhed og ligestilling. Hvert år en pige går i skole, rykker beslutningen om ægteskab og graviditet længere væk og er derfor baseret på endnu et års overvejelser. Hun kommer ét skridt længere væk fra fattigdom. Uddannelse er også en forudsætning for hendes demokratiske deltagelse, og fremskridt spirer i verdens nationale parlamenter.

Latinamerika, der traditionelt er kønsstereotypiske kulturer, hvor kvinder har få rettigheder og faktisk bliver dræbt alene, fordi de er kvinder, ses den største vækst i parlamenterne. I Nicaragua er der i dag 40 procent kvinder i parlamentet, mens tallet i Argentina er 37 procent. Globalt er tallet kun 19,7 procent. I Afrika er der store udfordringer, men lande som Uganda, Burundi og Tanzania har alle flere end 30 procent kvinder, imens verdens kvinderigeste parlament i Rwanda har hele 56,3 % kvinder.

Da Isabel Peron blev præsident i Argentina i 1974, var hun den første af otte kvindelige præsidenter i Latinamerika. I dag er det Christina Kirchner i Argentina og Dilma Roussef i Brasilien, der står som rollemodeller i en ellers traditionel machismo-kultur. Latinamerikanere elsker deres præsidentpar, og der er også flere af kvinderne, der er blevet valgt til at overtage deres mands embede. Men det er ikke hele forklaringen.

I flere u-lande har kvoter sikret, at kvalificerede kvinder kan vinde pladser i parlamenterne. Kvoterne er et udtryk for ønsket om et lige samfund, hvor parlamentet afspejler befolkningens behov og rettigheder.

Der er lang vej til en verden, hvor der er lige adgang, ikke bare til uddannelse, arbejdsmarked og politik, men også til sundhed og medicin, ny teknologi, et trygt sted at leve og muligheden for at blive mæt hver dag. Ifølge FN kan 150 millioner mennesker slippe ud af hungersnød, hvis kvinder havde lige adgang til såsæd, gødning og landbrugsværktøj, fordi det ville øge landbrugsproduktionen med 4 procent. Det er en investering med perspektiver. For lige samfund har mere bæredygtige økonomier end ulige samfund, der er sårbare overfor konflikter og katastrofer. Men der sker fremskridt for kvinder i hele verden hver dag. Når den nye generation af skoleelever skal træffe valg for deres fremtid, har de langt bedre muligheder end i dag. Vi kan afskaffe fattigdom, og lighed er vejen til at gøre det.