Unge senegalesere cykler for klimaet

Her er glohedt. Det er som at gå rundt i en brændende ovn. Jeg sidder på AAJAC/COLUFIFA’s kontor i Faoune efter den veloverståede Journée de la Terre event i Dakar. Ti modige unge medlemmer af AAJAC/COLUFIFA har i den anledning cyklet hele den lange vej fra Faoune til Dakar på fem dage; det er en strækning på omkring 300 km.

En af de unge – og måske den allermodigste af dem alle – er den unge pige Aminata Diao på 17 år. Hun var den eneste pige i hele landsbyen, der ville påtage sig den store opgave at cykle distancen. Hun smiler stolt, da hun fortæller mig om det, mens vi sidder på hotellet i Dakar:

”Generelt var det en rigtig god tur. Det var en svær rute, fordi vi hele tiden skulle passe meget på. Der findes ikke gode muligheder for cyklister på vejene, så man skal hele tiden holde øje med bilerne”.

Jeg var selv med på den sidste etape af turen, så jeg nikker genkendende til, hvad hun fortæller. Der er ufatteligt meget trafik i Dakar, og der findes ikke det, der ligner en cykelsti.

Følge af bil og motorcykel

Cyklisterne stod op kl. fem om morgenen, gik i bad, spiste og tog afsted kl. syv. Aminata følte, at der var god sikkerhed, mens de cyklede. Der var en følgebil med hele vejen samt en motorcykel. ”Det hele gik godt. Der var enighed, og det fungerede godt med signalerne”.

Cyklisterne holdt øje med hinanden, og så snart nogle kørte for hurtigt eller for langsomt, blev der viftet med armene, så tempoet blev tilpasset. ”Der var en god stemning på holdet, og turen var godt planlagt. Der var indlagt en del pauser undervejs, og der var rigeligt med vand.”

Hun nævner også, at hvis eksempelvis en cykel gik i stykker, lå der en anden parat i bilen, så den hurtigt kunne blive skiftet ud. Der var en cykelsmed blandt personerne i følgebilen til at løse sådanne situationer.

Aminata taler videre om, hvordan det er meget nemmere at tage cyklen i en storby som Dakar: ”Det er meget hurtigere at bruge en cykel end en bil her i Dakar. Her er så fyldt med biler og trafikpropper, så man kommer meget hurtigere frem med en cykel.”

Desuden var meningen med hele eventen også at sætte fokus på cyklen som et billigt, nemt og miljøvenligt alternativ til bil.

Flere kvinder

Aminata var ikke alene den eneste kvindelige cyklist, men også den yngste. Da jeg spørger, om det forvoldte problemer, får jeg et overbevisende nej: ”Jeg var den eneste pige på holdet. Jeg ville gerne vise, at sport er en sund og vigtig del af livet – også for kvinder. Kvinder er i stand til at udrette lige så vel som mændene.”

Der blev passet på hende under turen, og folk spurgte flittigt ind til, om hun blev træt. Aram, som er et andet kvindeligt medlem af AAJAC/COLUFIFA, var også med i følgebilen. De to overnattede i samme værelse, og Aminata refererer til hende som sin ”maman”.

Under turen gennem landsbyerne kom folk med opmuntrende bemærkninger som ”bon courage!”, og det var hun rigtig glad for. Hun forklarer ligeledes, at det er på grund af la Jourrnée de la Terre, at de cyklede hele den lange tur.

Hun mener, cyklen er et rigtig godt miljøvenligt alternativ til bil. I løbet af turen gav de hinanden massage. Aminata masserede sig selv, og mændene hinanden. De brugte en karité-creme, som hendes mor laver. Den gør én mindre træt, forklarer Aminata.

På landsdækkende tv

Nu slår vi samtaleemnet over på dagens begivenheder, som er la Jounée de la Terre, der foregik på rådhuspladsen i Dakar. Hun smiler stolt og fortæller om, hvordan hun blev interviewet på landsdækkende tv, da både hendes alder og køn vakte opsigt:

”Jeg var nervøs men meget stolt over at skulle tale foran så mange mennesker. Jeg fortalte om, hvor god en oplevelse det har været, og at det er vigtigt at lave sport. Jeg takker virkelig Gud for at være her i dag. Der skete ingen dårlige ting undervejs, og alle er ved godt helbred.”