Foto: We Care Solar

Solcellepaneler sikrer lykkelige fødsler

En kasse med solceller sikrer elektricitet, så fødeafsnit og operationsstuer i udviklingslande er funktionsdygtige hele døgnet. Det kan reducere mødredødelighed mærkbart.

Del artikel

Laura Stachel

Laura Stachel. Photo by Thatcher Hullerman Cook

CNN Heroes er en årlig tv-begivenhed, som har til formål, at ære personer som bidrager til deres lokalsamfund og humanitær bistand. Den 17. november 2013 afsluttede en afstemning, hvor man kunne stemme på den bedste kandidat, ud af 10 opstillet hverdags helte, til CNN Hero of the Year prisen. Dr. Laura Stachel var i top 10 for hendes arbejde med We Care Solar og opfindelsen Solar Suitcases, som bidrager til at mindske mødredødeligheden i udviklingslandene.

Essayet af Dr. Laura Stachel blev udgivet på United Nations Foundations blog den 14. november 2013.

Oversat af Medine Duvarci, Verdens Bedste Nyheder.

Andre Kategorier

Regioner: Afrika

Temaer: Rettigheder, Sundhed, Teknologi

”Jeg blev sendt til Nigeria i 2008 for at observere fødselshjælp på et statshospital i en by der er hjem til 1,5 millioner mennesker. Jeg forsøgte at forstå, hvorfor kvinder i Nigeria havde en af de højeste mødredødelighedsstatistikker i verden.

Fødegangen var fyldt med kvinder med komplikationer, ligesom dem, jeg havde set i USA. Jeg mødte dygtige sygeplejersker, jordemødre og læger, der dedikerede deres tid til at pleje disse mødre og nyfødte. Men hver måned døde så mange som otte ud af omtrent 150 kvinder, i dette hospital.

Det var ikke svært at fastslå en væsentlig årsag.
Hospitalet var uden elektricitet i 12 timer i døgnet. Operationsstuen og fødeafdeling blev ofte mørkelagt. Diagnostiske- og nødudstyr der krævede strømforsyning lå i dvale. Det var på ingen måde muligt, at koble strømforsyning til en blodbank køleskab og dermed ingen hurtig måde at give blodtransfusioner.

Jeg så hjælpeløst til, da kvinder ikke fik rettidig akut behandling. Jeg kender det selv fra mit arbejde som fødselslæge i over 14 år. I min kliniske praksis, så jeg mange komplikationer – betingelser som blødning, infektion, forlænget fødsel og forhøjet blodtryk. Næsten en ud af syv graviditeter på verdensplan har en form for komplikation. På amerikanske hospitaler kan vi håndtere komplikationer hurtigt og effektivt. Mødredødelighed er en yderst sjælden hændelse.

Men uden elektricitet blev hospitalet forkrøblet, kirurger kæmpede for at afslutte kejsersnit ved brug af lommelygte. Babyer blev født i bælgmørke. Gravide kvinder med behov for livreddende pleje blev afvist hjælp. Både mine og mine nigerianske kollegers evner var stort set ubrugelige. Denne oplevelse ændrede mit liv og gjorde mig til en passioneret fortaler for pålidelig elektricitet til mødres sundhed.

Min mand og jeg designede derefter solcellepaneler til hospitalets operationsstue og fødeafdeling og en soldrevet køleskab til blodbank. Efter solcellesystemet blev installeret, faldt mødredødelighedsstatistikken på hospitalet med 70 procent.

Denne erfaring blev drivkraften bag Solar Suitcase, et komplet solpanel-system, der passer ind i en transportabel kasse. I dag virker Solar Suitcases i 25 lande.

Opgaven er stor. Vi tror på, at hver klinik fortjener lys til at redde liv. Hundredtusinder af sundhedscentre mangler pålidelig strøm forsyning, primært i Afrika og Sydasien, hvor mødredødeligheds-statiskken stadig er høj. 280.000 kvinder mister livet om året som følge af komplikationer i forbindelse med fødsel.

Solar Suitcase viser, at det er muligt, økonomisk overkommeligt og effektivt at forsyne med denne form for elektricitet, således at en fødsel kan blive en lykkelig oplevelse”.

Relaterede Nyheder