5

Foto: Svend Løbner

Fælles indsats giver gadebørn en fremtid

Kristne og muslimer samarbejder for at give 3000 gadebørn i Tanzania en chance for at bruge deres evner og slippe ud af slummen.

Del artikel

Andre Kategorier

Et netværk af kristne, muslimske og andre organisationer er begyndt at række ud til gadebørnene i Singida i Tanzania. Netværket er etableret af byens frikirke, som hurtigt har indset at ingen kan klare udfordringen alene. Vi mødte kirkens præst, Bonifas Nitandi, som fortæller, hvad der fik ham i gang med hele projektet med at hjælpe gadebørnene ved at give dem mad, tøj, husly og støtte til at komme i skole og påbegynde en uddannelse.

Gadebørn er et problem i Tanzania, hvor 44 procent af landets 45 mio. indbyggere er under 15 år. Ved sidste optælling blev 2969 gadebørn registreret i Singida. Børnene blander sig i gademylderet af mange forskellige årsager. Nogle er til overs derhjemme, fordi forældrene ikke har råd til at brødføde dem, langt mindre sende dem i skole. Andre er flygtet fra alkoholiserede familier. Atter andre er blot taget til storbyen for spændingens skyld, lokket af kammerater som har fundet identitet og spænding i at leve som småkriminelle på gaderne.

Kirke måtte gøre noget

– Det smertede os at se børnene sove i kloakrørene under vejen uden for kirken. Vi kunne ikke bare bede inden for kirkens mure, men måtte gøre noget. Så vi begyndte at uddele tøj og give dem mad hver weekend. Men det var ikke nok, for de sov jo stadig på gaden. Derfor købte vi et hus til børnehjem, så vi kunne give dem et sted at bo og samtidig knytte dem til skolen.

Og mange gennemfører skolegang og kommer i lære eller gennemfører en videregående uddannelse, fortæller børnehjemmets leder, Immanuel Kasenge:

– Nogle går videre til gymnasiet og flere er kommet på universitetet. Andre er kommet i lære. En er i lære som snedker, en anden er netop færdig som programmør, en anden som turistguide, fortæller han.

Børnehjemmet og det lokale ngo-netværk er blevet støttet af Danida og Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling gennem International Aid Services.

Relaterede Nyheder