Kort Nyt – Globalt

Børneægteskaber forhindret

Der er forhindret 25 millioner børneægteskaber de sidste ti år. Det skyldes bedre uddannelsesmuligheder og større politisk indsats.

Flere børn får bedre mad

Siden 1990 er antallet af børn, der bliver bremset i deres vækst på grund af dårlig ernæring, faldet fra 253 millioner til 149 millioner.

Gennembrud for levertransplantation

En ny metode gør det muligt at nedkøle organer til lavere temperaturer, hvilket gør, at en lever til transplantation kan holde sig frisk tre gange længere.

Langt færre dør af aids

Siden 2010 er antallet af aids-dødsfald i verden reduceret med en tredjedel. Det skyldes blandt andet bedre adgang til medicin.

Varme lande vilde med vaccine

Udviklingslande som Rwanda, Sri Lanka og Bhutan vaccinerer nu over 90 procent af de unge piger mod HPV. I Danmark bliver kun 65% vaccineret mod virusset.

Millioner af nye lærere

Siden 2011 har Verdensbankens Internationale Udviklingssammenslutning (IDA) optrænet 8,5 millioner lærere og undervisere i fattige lande.

Luftens ellerter letter

De første prototyper på små kommercielle el-fly er nu i luften. Flyene har plads til ni passagerer, og kan flyve 1040 kilometer på en opladning.

Succes for kræftvaccine

Nyt studie fra flere lande viser, at HPV-vacciner har nedbragt smitten, der kan give kræft i livmoderen, med 83 procent blandt teenagepiger.

Aftale om at droppe plastikeksport

Næsten alle lande er blevet enige om at stoppe med at sende deres plastikskrald til blandt andet Asien, hvor det ofte ender i naturen.

Færre barnegomme

Ny rapport dokumenterer, at børneægteskaber også går ud over mange drenge, selvom det er pigerne, der er hårdest ramt. Problemet er dog på retur for begge køn.

Lys over land

Siden 2016 har yderligere 160 millioner mennesker fået adgang til elektricitet. Der er dog stadig 840 millioner, der mangler.

Langt mindre dødbringende fedt

En sammenslutning af store producenter af mad og søde sager er blevet enige med WHO om at skære kraftigt ned på mængden af transfedtsyrer inden 2023.