Kort Nyt – Globalt

Kampen mod tuberkulose virker

Den styrkede globale indsats mod tuberkulose har reddet 37 millioner liv siden 2000. Der betyder, at andelen af smittede er faldet med 41 procent siden 1990.

Verden bruger færre penge på våben

Det samlede militære budget på verdensplan er faldet fra 3,7 procent af det samlede BNP i 1990 til 2,3 procent i 2013.

Tyskland nu fri for klyngebomber

Engang havde Tyskland over en halv million klyngebomber, men landet har nu skrottet de sidste af de problematiske våben tre år før international deadline.

Unge gennemfører skolen

Andelen af unge i alderen 14-16 år, der gennemfører grundskolen, er på verdensplan steget fra 70 procent i 1990 til 84 procent.

Nyt år og nye mål for verden

Verdens lande er blevet enige om at løse mange af de største problemer inden 2030 – blandt andet skal vi afskaffe fattigdom og sult gennem bæredygtig vækst.

Teenagefødsler falder verden over

På verdensplan er andelen af teenagefødsler (15-19 år) faldet med 29 % siden 1990. Det skyldes uddannelse, højere giftealder og nemmere adgang til prævention.

Kvindelig omskæring falder

Andelen af piger, der bliver omskåret i de 29 lande, hvor langt størstedelen af omskæringer i verden finder sted, er faldet med cirka en tredjedel siden 1980.

Seksdoblet beløb til bæredygtighed

På verdensplan er investeringer i vedvarende energi seksdoblet mellem 2004-2014. I 2014 blev der i alt investeret 270 milliarder dollars i bæredygtig energi.

Mobiltelefoner i udviklingslandene

I udviklingslandene er der nu 92 mobilabonnementer pr. 100 indbyggere. Det giver fattige adgang til mobilbank, undervisning, katastrofeberedskab og sundhedsinfo.

Fordobling af HIV-medicin

2,2 millioner nye HIV-patienter har fået antiretroviral medicin det seneste år verden over. I alt får 15,8 millioner medicin, mere end en fordobling siden 2010.

Udviklingspenge er vokset

Summen af den officielle udviklingsbistand fra de udviklede lande er vokset 66 procent mellem 2000 og 2014 og er kommet op på 135,2 milliarder dollars.

7 milliarder mobilabonnementer

Siden 2001 er antallet af mobilabonnementer næsten 10-doblet til over 7 milliarder globalt. Det giver fattige adgang til vejrudsigt, mobilbank og sundhedsinfo.