Kort Nyt – Afrika

Kvinder føder på klinik i Rwanda
Siden 2005 er andelen af kvinder i Rwanda, der føder på sundhedsklinikker, steget fra 31 procent til 72 procent i dag.

Piger i skole i Afrika
I 1999 kom 47 procent af pigerne i Afrika syd for Sahara i skole. I dag er der 92 piger for hver 100 drenge i klasseværelserne.

Flere børn i skole i Etiopien
Siden 1994 er andelen af børn, der starter i skole i Etiopien, femdoblet fra 3 til 15 millioner børn.

Myggenet til millioner i Zambia
På blot 4 måneder er masseuddeling af gratis myggenet nu kommet 8,2 millioner mennesker i Zambia til gode. Målet er at mindske forekomsten af malaria med 75%.

Børnesoldater frigivet i Sydsudan
UNICEF og partnere har indgået en aftale med væbnede styrker i Sydsudan om at frigive omkring 3.000 børnesoldater. De første 280 børn er nu sat fri.

Ekstra penge til kampen mod HIV
FN og Global Fund investerer nu 126 mio. dollars ekstra i at bekæmpe HIV i Zimbabwe, et af verdens hårdest ramte lande. Det vil redde 58.000 liv om året.

Løn til ebola-arbejdere i Liberia
FN har distribueret over 1 mio. dollars i løn til de lokale i Liberia, der arbejder med at bekæmpe ebola. Det sikrer, at indsatsen for at redde liv fortsætter.

Kenya er mobil
Omkring 60 pct. af de kenyanere, der lever for under 2,5 dollars om dagen, har i dag en mobiltelefon. Det giver bedre viden og mere vækst.

Længere levealder i Rwanda
I Rwanda lever folk nu 31 år længere i gennemsnit, end de gjorde i 1990. Samtidig får de færre børn. I Danmark lever vi i gennemsnit 5,2 år længere end i 1990.

Flere børn overlever i Niger
Gratis lægehjælp til alle børn under fem år. Det er en af grundene til, at Niger snart har nedbragt landets børnedødelighed med to tredjedele siden 1990.

Verdensmester i udvikling
Rwanda er det land i verden, der har udviklet sig mest siden 1990, når man ser på fremgang i levealder, indkomst og uddannelse.

Flere børn i skole i Etiopien
Siden 1994 er andelen af børn, der starter i skole i Etiopien, femdoblet fra 3 til 15 millioner børn.