Kort Nyt – Asien

Færre teenagefødsler i Sydasien

I Sydasien er antallet af teenagefødsler faldet fra 88 til 50 fødsler per 1.000 piger. Samtidig går flere teenagepiger i skole og færre bliver tidligt gift.

I Bangladesh kommer pigerne i skole

I dag starter 98% af Bangladeshs piger i skole. For bare 20 år siden var det kun to ud af tre piger, der regnede om kap med drengene.

Flere mætte maver i Sydøstasien

Siden 1995 er andelen af underernærede reduceret med 65% i Sydøstasien. På verdensplan sulter 40% færre i udviklingslande.

Grøn energi til fattige i Nepal

Fem millioner fattige i Nepal har fået adgang til billig, grøn energi. Elektriciteten betyder højere produktivitet og mindre forurening.

Sund frokost på skemaet i Laos

20.000 skoleelever i Laos får gratis skolemad. Eleverne hjælper med at lave maden og lærer samtidig om sund kost. Det betyder flere og friskere elever i skolen.

Øget beskyttelse mod oversvømmelser

I Bangladesh har undervisning i at bygge dæmninger og forbedre veje gjort tusindvis af udsatte familier i stand til at sikre deres hjem mod oversvømmelser.

Flere jordemødre i Afghanistan

Nu er der jordemødre i selv de fjerneste egne af Afghanistan. En ny jordemoderskole uddanner unge kvinder fra landområderne til at hjælpe i deres lokalsamfund.

Slut med polio i Sydøstasien

I Sydøstasien har de udryddet polio en gang for alle. I dag lever 80% af verdens befolkning i områder, hvor der ikke længere er risiko for at blive smittet.

Flere piger i skole i Afghanistan

Under Taliban gik under en million i skole i Afghanistan. Næsten ingen af dem var piger. I dag har landet over 10 millioner elever, hvoraf 40 procent er piger.

Flere overlever barsel i Nepal

50 % færre kvinder dør i barselssengen i Nepal. Det skyldes bl.a. bedre adgang til lægehjælp i fjerne områder og øget oplysning til kvinder om graviditet.

Grøn energi til fattige i Nepal

5 millioner i Nepals bjergområder har fået solcelleanlæg, nye komfurer og mini-vandkraftanlæg. Det giver mindre fattigdom og forurening og bedre sundhed.

Landbrug styrkes i Bangladesh

I Bangladesh har bønder lært nye måder at dyrke jorden på. Det har løftet 3 millioner mennesker ud af ekstrem fattigdom.