Kort Nyt – Globalt

Alarmer om sygdom på mobilen

I mere end 40 lande kan Røde Kors nu sende sms’er til et stort antal mennesker i udvalgte områder, der advarer om aktuelle sygdomme og naturkatastrofer.

Gravide får flere sundhedstjek

Andelen af gravide i udviklingslande, der får det anbefalede minimum på 4 sundhedstjek i løbet af deres graviditet, er steget fra 37 til 52 procent siden 1990.

Kvinder får vigtige regeringsposter

Det er blevet mere almindeligt at møde en kvindelig forsvarsminister eller udenrigsminister. Kvinder får nemlig langt oftere tunge regeringsposter end tidligere.

Gravide får sundhedstjek

Hele 83% af de gravide kvinder i udviklingslande bliver undersøgt af sundhedspersonale mindst en gang i løbet af deres graviditet. I 1990 var det 65%.

Børnedødeligheden falder hurtigt

Børnedødeligheden falder nu hurtigere end på noget andet tidspunkt i løbet af de sidste to årtier. Især vacciner og bedre ernæring har reddet millioner af børn.

Kvinder bliver betalt for arbejde

Siden 1990 er andelen af verdens kvinder, der har betalt arbejde uden for landbrugssektoren steget langsomt, men støt. I dag har ca. 40 procent lønnet arbejde.

Flere spædbørn overlever

Antallet af spædbørn, der dør inden for den første måned efter fødslen, er faldet med næsten 1/3 siden 1990. Flere fødsler sker nu med en jordmoder til stede.

Færre børn er undervægtige

Antallet af undervægtige børn under fem år er faldet 38 procent siden 1990. Dengang vejede cirka 160 mio. børn i verden for lidt. I dag er det 99 mio. børn.

17.000 flere børn overlever dagligt

På verdensplan er børnedødeligheden næsten halveret siden 1990. Alene i 2012 oplevede 6 millioner flere børn at fejre femårs fødselsdag i forhold til 1990.

Ni ud af ti børn i u-lande i skole

90% af alle børn i verdens udviklingslande sætter sig nu på skolebænken i 1. klasse. I 1990 var det kun 80% af børnene, der kunne lege i skolegården.

Fattigdom i u-lande er halveret

Andelen af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom, er mere end halveret på 20 år. Hvor 47% levede for under 1 dollar om dagen i 1990, er det nu kun 22%.

1.000 nye overlever HIV hver dag

Medicinsk behandling har siden 1995 reddet 6,6 millioner HIV-smittede i verden. Indsatsen er størst syd for Sahara, hvor smitten er højest.