Kort Nyt – Globalt
Verdens have bliver beskyttet
Siden 1990 er andelen af fredede kystområder vokset fra 4,6 procent til 9,7 procent. Det gavner både naturen og befolkninger, der er afhængige af havet.
200 millioner flytter ud af slum
Andelen af byboere i u-lande, som bor i slum er faldet fra 39 procent i 2000 til 33 procent i 2012. Det skyldes bl.a. en voksende middelklasse og øget sundhed.
Bedre hygiejne til 1,9 milliarder
Fra 1990 til 2011 har 1,9 milliarder mennesker fået adgang til toiletter eller anden form for forbedret sanitet. Det svarer til 240.000 mennesker om dagen.
Kvinder bedre forberedte på fødsler
I 1990 modtog 63% af kvinderne i u-landene fødselsforberedelse. I 2011 var det tal steget til 81%.
Mobiler skaber fremskridt i u-lande
75% af mobilabonnementer oprettes i dag i u-lande, hvilket sikrer adgang til uddannelse og jobs og reducerer fattigdom.
Langt flere børn starter i 1.klasse
Antallet af børn, der ikke kommer i skole, er ifølge FN faldet fra 102 millioner i 2000 til 57 millioner i 2011. Det skyldes flere skoler, lærere og gratis mad.