Kort Nyt – Globalt

Blinde børn læser med legoklodser

En ny slags legoklodser hjælper blinde børn med at lære at læse blindskrift. Hver klods har et antal knopper, der kan mærkes med fingrene og læses som bogstaver.

Stigende modstand mod rygning

Næsten to tredjedele af verdens befolkning lever nu i lande, der sætter ind mod tobaksforbruget. Blandt andet ved at forhindre, at børn begynder at ryge.

Tyk papegøje slår parringsrekord

Verdens tykkeste papegøje, kakapoen, der er kritisk truet, har haft rekordstor parringssæson. Der findes kun 147 voksne fugle, men de har i år klækket 76 unger.

Stort fald i dødsstraf

Sidste år var antallet af henrettelser på verdensplan det laveste i mindst ti år. Antallet er faldet med 31 procent siden 2017.

Kraftig vækst i økologisk landbrug

Verden har femdoblet sit samlede areal af økologisk landbrugsjord siden 1999. Det er dog stadig kun 1,4 procent af landbrugsjorden, der dyrkes økologisk.

Vild udvikling i vindmøller

En moderne havvindmølle producerer i dag 30 gange mere energi end en havvindmølle for 18 år siden.

Guld uden gift

Et nyt samarbejde mellem en lang række lande og organisationer vil prøve at stoppe problemerne med kviksølvforurening fra små guldminer i udviklingslandene.

Rekordår for grøn energi

Sidste år voksede global grøn energi mere end nogensinde. Alene med solceller blev der installeret mere kapacitet end kul, naturgas og atomkraft tilsammen.

Rekordmange bor i demokrati

Trods mange problemer lever flere mennesker nu i demokratiske lande end nogensinde før. Det skyldes især mere demokrati i Asien og Afrika.

Verdens lande investerer i sundhed

Især lav- og mellemindkomstlande investerer nu mere i deres egne befolkningers sundhed end tidligere.

Tre små gode nyheder for truet hval

For første gang i et år har hvalobservatører spottet tre nye unger af hvalarten nordkaperen. Hver unge tæller for denne stærkt truede hvalart.

Flere lande bekæmper korruption

Siden 2012 er det lykkedes 20 lande at gøre store fremskridt mod korruption, mens 16 lande er blevet betydeligt mere korrupte.