Kort Nyt

Lassafeber inddæmmet i Nigeria
Nigeria har sat en stopper for den livstruende lassafeber. Det hidtil værste udbrud af feberen har ramt flere end 450 mennesker i Nigeria siden december 2016.

Mindre mobning i sportsklubber
På fem år er andelen af mobbeofre i danske sportsklubber faldet fra 26,5 til 16,4 procent. Det skyldes både kampagner og at man taler åbent om problemet.

Lov kræver solceller på alle huse
Californien sætter solpaneler på alle nye huse. Selvom husene bliver dyrere, vil en familie i gennemsnit spare 80 dollar om måneden på aircondition og el.

Mere ligestilling i Saudi-Arabien
Kvinders nye ret til at køre bil i Saudi-Arabien puster liv i landets ligestillingsdebat. 15.000 kvinder har skrevet under på, at de kræver flere rettigheder.

Mæslinger snart en sjælden sygdom
Efter 20 års store fald er der nu på verdensplan under 100.000 årlige tilfælde af den farlige børnesygdom mæslinger. Det skyldes massive vaccinationskampagner.

Fremgang for truet delfin
Antallet af de ekstremt truede Irrawaddy-delfiner i Cambodias Mekong-flod er steget fra 80 til 92 på to år. Det skyldes bl.a. samarbejde med turistbådene.

Verden vil af med farligt fedt
WHO opfordrer nu alle lande til at følge Danmarks eksempel og droppe transfedtsyrer i fødevarer. Det vil kunne redde over en halv million liv om året.

Nyt håb for gorillaen
Et nyt studie viser, at der er flere gorillaer i verden, end man hidtil har vidst. Der øger chancen for at redde arten, som dog stadig er kritisk truet.

Kampen mod gul feber er begyndt
WHO er begyndt at vaccinere næsten en milliard mennesker i 27 afrikanske lande. Det sker for at eliminere gul feber inden 2026.

Godt øje til bycykler i USA
Amerikanerne tog 35 millioner ture på bycykler i 2017. Det er 25 procent flere end året før. Der er nu over 100 forskellige bycykel-systemer i USA.

Forbud skal beskytte bierne
EU vil nu forbyde en særlig type pesticider, som går hårdt ud over bier. Antallet af bier falder mange steder, hvilket skader både naturen og landbruget.

Færre dødsdomme i Afrika
Der er nu 20 lande syd for Sahara, der har afskaffet dødsstraffen.