Kort Nyt

Verdensmestre i vindmøller

Danske vindmøller satte ny verdensrekord sidste år. Hele 43,4 procent af landets elforbrug blev dækket af møllernes strøm. Nummer to er Portugal med 24 procent.

Flere lande får større livskvalitet

De afrikanske lande Togo, Sierra Leone og Marokko er blandt de lande, der har haft størst fremgang i livskvalitet siden 2010, viser FN’s årlige lykkemåling.

Slut med cigaretter i Magasin

Magasin er stoppet med at sælge cigaretter, som det første supermarked i Nordeuropa. Over syv millioner mennesker dør på grund af rygning hvert år.

Renere luft giver længere liv

Kineserne kan nu se frem til at leve 2,4 år længere i gennemsnit, takket være fire års kamp mod forurening i byerne.

Unge vil gøre noget for andre

To ud af tre unge mener, at det er vigtigt at gøre noget godt for samfundet, i stedet for kun at fokusere på egne interesser, viser undersøgelse i 20 lande.

Flere elefanter i Elfenbenskysten

Bedre styring og international hjælp har givet flere elefanter og chimpanser i Elfenbenskystens Comoe-nationalpark.

Fødselsattest gennem mobilen

Takket være et app-projekt fik 95% af nyfødte i et område af Pakistan en fødselsattest i 2015, mod kun 5% året før. Registreringen giver børnene flere rettigheder.

‘Nein danke’ til diesel-os

De tyske byer Stuttgart og Düsseldorf vil forbyde ældre dieselbiler for at gøre luftkvaliteten renere i byerne.

Aids-medicin til verden

Næsten 21 millioner hiv-smittede mennesker har nu adgang til livsvigtig medicin mod sygdommen.

Sko lavet af tyggegummi

Flere steder i England er der nu særlige skraldespande til at genbruge folks tyggegummi. Da det består af plastik, kan det blive til for eksempel nye skosåler.

Samarbejde gav ret til jord

Danmarks samarbejde med Bolivia har blandt andet hjulpet tusinder af oprindelige folk til at få rettighederne til deres egen jord, viser ny evalueringsrapport.

Gratis vand skal spare plastik

I England skal butikker, caféer og virksomheder inden 2021 tilbyde at fylde folks vandflasker gratis. Det kan spare mange millioner plastikflasker om året.