Kort Nyt

Flere børn overlever i Iran
Børnedødeligheden er faldet til en tredjedel i Iran siden 1990. Samtidig får de iranske kvinder i gennemsnit nu kun halvt så mange børn.

Kap Verde bliver grønnere
Den lille afrikanske ø-nation Kap Verde har plantet millioner af træer i de seneste år. Det har forøget skovarealet med 48 procent siden 1990.

Mindre brug for hjælp i Asien
I de seneste ti år er de asiatiske landes afhængighed af udviklingshjælp faldet med en tredjedel, på grund af vækst og bedre brug af landenes egne resourcer.

Slut med himmelhøje internetpriser
Prisen for internetforbindelse i Afghanistan er faldet fra 4000$ om måneden i 2004 til 36$ (1 Mbps), takket være fiberkabler i stedet for satellit-forbindelse.

Sri Lanka lyser op
I Sri Lanka har 98 procent af befolkningen i dag adgang til strøm, mod 29 procent i 1990. En stigende andel af strømmen kommer nu fra vind- og vandkraft.

Mere sikker sex i Afrika
I Afrika er brugen af prævention blandt gifte og samlevende kvinder mellem 14-49 år steget fra 28 procent i 1990 til 44,3 procent, viser seneste tal fra 2012.

Flere kloge hoveder i Nepal
I Nepal vokser andelen af elever på videregående uddannelser. I 1990 kom under to procent på universitetet. I 2011 var det 14 procent, viser seneste tal.

Burkina Faso generobrer ørken
Mellem 1989 og 2004 er op til 3000 kvadratkilometer ørken blevet gjort til landbrugsland i Burkina Faso. Det har sikret mad til en halv million mennesker.

Uruguay skifter til grøn energi
Det lille land Uraguay har på få år skiftet til bæredygtige strømkilder. 94,5% af landets strøm kommer nu fra vedvarende energi som vind- og vandkraft.

Overraskende mange orangutanger
Nye studier viser, at der er dobbelt så mange orangutanger på Sumatra end hidtil antaget. Arten er dog stadig kritisk truet, især af skovhugst.

Mindre meningitis i Afrika
Antallet af årlige tilfælde af dødelig hjernehindebetændelse er på 20 år faldet fra 250.000 til 11.000 i Afrika. 220 mio. børn og unge er blevet vaccineret.

Fattigdom falder i Centralasien
I Østeuropa og Centralasien er antallet af ekstremt fattige mennesker faldet fra 46 millioner i 2001 til omkring 5 millioner, viser seneste tal fra 2013.