Kort Nyt

Flere danskere vil hjælpe u-landene

Ni ud af ti danskere mener, det er vigtigt at hjælpe udviklingslandene. Det er en stigning på 7 procentpoint siden 2014.

Vi har næsten udryddet Polio

Udbredelsen af den frygtede poliovirus, der lammer og dræber børn, er faldet med mere end 99,9 procent siden 1988.

Billigere mad til verdens fattigste

I løbet af fire år er fødevarer som ris og majs blevet betydeligt billigere på verdensmarkedet. Det er især til fordel for mennesker i verdens fattigste lande.

Kvindelig omskæring på tilbagetog

På tre årtier er pigers risiko for omskæring faldet med en tredjedel. Fortsætter udviklingen, vil 130 millioner færre piger blive omskåret frem til 2050.

Flere skolepiger i Etiopien

I Etiopien er andelen af piger i grundskolen fordoblet på femten år. 86 procent af alle piger kommer i dag i skole mod 42 procent for femten år siden.

Østat er tæt på at udrydde malaria

Den afrikanske østat Sao Tome og Principe har næsten udryddet malaria. Oplysning og præventive kampagner har nedbragt antallet af tilfælde med 90 procent på 10 år.

Flere tigre i Thailand

Nyt studie peger på fremgang for tigerbestanden i Thailand, der nu tæller mindst 90 tigre. Det skyldes oprettelsen af beskyttede leveområder og bevæbnede patruljer.

Korruptionen falder i flere lande

I løbet af 2015 faldt korruptionen i flere lande, end den steg. Det sker blandt andet på baggrund af større folkelig modstand mod magtmisbrug.

Mere mad til verden

Verden producerer nu 17 procent mere mad pr. person end for 30 år siden. I de sidste 20 år er produktionen steget hurtigere end befolkningstilvæksten.

Verdens slumkvarterer skrumper

Andelen af mennesker i udviklingslandenes byer, der bor i slumområder, er faldet fra 46 procent i 1990 til knap 30 procent procent i 2014.

Flere næsehorn i Kenya

I 1980’erne var der kun ca. 200 næsehorn tilbage i Kenya, men tallet er nu steget til ca. 600. Det skyldes oprettelsen af beskyttede områder.

Ny rekord for grøn energi

I 2015 blev der på verdensplan investeret et rekordstort beløb i vedvarende energi som sol- og vindkraft, i alt mere end 329 milliarder dollars.