Kort Nyt

Bangladesh’ kvindelige iværksættere
Flere end 88.000 kvinder i Bangladesh har fået mikrolån og hjælp til at starte egne, små virksomheder, så de kan brødføde sig selv og deres familier.

Polio er næsten udryddet
Polio, der har forkrøblet tusindvis dagligt, er næsten væk. Siden 1988 er antallet af smittede faldet med mere end 99%. I år er der kun registreret 33 tilfælde.

Radio redder liv i Bangladesh
Hundredevis af lokalgrupper og katastrofearbejdere i Bangladesh har fået radio, så de kan advare om orkaner. I 2013 blev 1,1 mio. evakueret fra orkanen Mahasen.

Tusindvis af etiopiske iværksættere
Siden 2013 er 19.000 etiopere blevet trænet i iværksætterig og økonomi til at åbne små virksomheder. Målet er at skabe 200.000 lokale jobs.

Etiopiske bønder høster mere
Siden 2011 har 1,3 millioner bønder i Etiopien lært nye dyrkningsmetoder, fået adgang til gødning og nye frøtyper. De høster nu 44 procent mere end før.

Menstruationskop sikrer skolegang
5000 afrikanske piger har fået menstruationskopper, der skal modvirke, at piger i udviklingslande mister op til 20 % af skoleåret af frygt for at bløde igennem.

Kvinder bygger solcelleanlæg
Fattige, uuddannede kvinder fra 18 lande har lært at bygge solcelleanlæg i Indien. I deres hjemlande har de sat anlæg op, der giver strøm til 22.700 mennesker.

Colombianske piger strømmer i skole
Antallet af piger i Colombia, der gennemfører anden del af folkeskolen, er steget kraftigt. I 1989 gennemførte 37% af pigerne, i 2011 var det 94%.

Miner bliver ryddet i Cambodia
Siden 2011 har cambodianske mineryddere ryddet mere end 73 millioner kvadratmeter land for miner og ammunition, hvilket giver plads til veje, skoler og marker.

Malaria faldet med 92% i Eritrea
Mellem 1998 og 2006 faldt antallet af malariatilfælde i Eritrea med hele 92% ved at dræne malariamyggens ynglepladser, sprøjte myggegift og dele myggenet ud.

Børnedødeligheden halveret i Haiti
Det går langsomt fremad for Haiti, der blev ramt af et altødelæggende jordskælv i 2010. Siden da er børnedødeligheden for børn under 5 år halveret.

Flere har bedre arbejdsforhold
Andelen af verdens arbejdere uden rettigheder, der sikrer arbejdsforhold og løn, er faldet fra ca. 56 til 45 procent mellem 1991 og 2014.