Kort Nyt

Slut med malaria i Kina

Malaria har engang været et kæmpe problem i Kina, men siden 2016 har der ikke været nogen tilfælde. Det skyldes årtiers kamp mod sygdommen.

Flygtninge vender hjem i Irak

Antallet af mennesker på flugt sætter stadig rekord i verden, men i Irak er fire millioner nu vendt hjem efter krigen.

København vil stoppe engangskrus

Fra 2020 forbyder Københavns Kommune engangskrus af plastik til store events. I stedet skal drikkevarerne nydes af tykkere krus, der kan vaskes og genbruges.

Færre barnegomme

Ny rapport dokumenterer, at børneægteskaber også går ud over mange drenge, selvom det er pigerne, der er hårdest ramt. Problemet er dog på retur for begge køn.

Endnu to lande fri for malaria

Det er nu lykkedes Argentina og Algeriet at blive officielt malariafri. Anerkendelsen kommer efter flere år uden nye tilfælde af sygdommen.

Lys over land

Siden 2016 har yderligere 160 millioner mennesker fået adgang til elektricitet. Der er dog stadig 840 millioner, der mangler.

England planter træer

Der skal plantes 130.000 træer i engelske byer i de næste to år. Det sker med statsstøtte for at modvirke klimaforandringer og gøre byerne bedre at bo i.

Ligestilling i Sydafrikas regering

Som det fjerde land i Afrika, og blot det tiende i verden, har Sydafrika opnået ligestilling i regeringen. Halvdelen af landets 28 ministre er nu kvinder.

Taiwan legaliserer homoægteskaber

Som det første land i Asien har Taiwan legaliseret homoægteskaber. Det sker to år efter, at landets forfatningsdomstol erklærede forbuddet mod det ulovligt.

England freder 41 nye havområder

41 engelske havområder er blevet fredet til fordel for marinelivet. Områderne fylder 12.000 kvadratkilometer, mere end en fjerdedel af Danmarks størrelse.

Langt mindre dødbringende fedt

En sammenslutning af store producenter af mad og søde sager er blevet enige med WHO om at skære kraftigt ned på mængden af transfedtsyrer inden 2023.

Studie kortlægger hiv/aids

Et nyt studie har kortlagt meget præcist, hvor flest mennesker er smittet med hiv i Afrika. Det giver nye muligheder for at sætte målrettet ind mod sygdommen.