Beatriz’ liv reddet

Et massivt internationalt pres var i foråret med til at redde den unge mor Beatriz, som blev nægtet en livsnødvendig abort i El Salvador.

Del artikel

Abort

Link: Læs mere om Beatriz’ sag

Andre Kategorier

Først nægtede regeringen i El Salvador at lytte til landets læger. Så ignorerede den Sydamerikas Menneskerettighedskommission og FN. Men efter et massivt internationalt pres, blandt andet fra Amnesty og 14.000 danskere, tillod regeringen i juni endelig den 22-årige mor Beatriz at få en livsnødvendig abort, som har reddet hendes liv.

Beatriz havde i ugevis lidt på grund af sygdom, der nødvendiggjorde en abort, som lægerne ikke kunne udføre på grund af det totale abortforbud i El Salvador.

Under hele sagen havde lægerne vurderet, at Beatriz, som led af flere alvorlige sygdomme, ville dø, hvis ikke hun fik en abort. Flere scanninger fastslog desuden, at fosteret i Beatriz’ mave formentlig ville dø inden fødslen eller kort derefter. Alligevel turde lægerne ikke foretage aborten af frygt for at blive restforfulgt.

I El Salvador er det forbudt ved lov at udføre eller opsøge enhver form for abort. Selv i tilfælde af incest, voldtægt og livstruende sygdom gælder forbuddet. Brydes loven, risikerer både læge og patient lange fængselsstraffe.

Verden stod sammen for Beatriz

Beatriz’ kamp for livet mobiliserede mennesker fra over hele verden, som gennem underskrifter og breve lagde pres på myndighederne – her i blandt 14.000 danskere, som skrev under på Amnestys krav til myndighederne om at redde Beatriz.

”Vi ønsker Beatriz en hurtig og fuld bedring efter denne lange og forfærdelige proces,” siger Amnestys El Salvador researcher, Esther Major, og tilføjer:

”På samme tid ønsker vi igen at slå fast, at ingen kvinde eller pige bør udsættes for den slags diskrimination og tortur, som Beatriz har gennemgået, mens hun har kæmpet for sit liv.”

Amnesty mener, at det er et brud på menneskerettighederne, at Beatriz blev nægtet en abort.

Organisationen fortsætter nu arbejdet for at sikre kvinder og unges pigers rettigheder i El Salvador, hvor det totale abortforbud fører til overgreb mod kvinder som Beatriz.

Relaterede Nyheder