Bredt samarbejde er win-win

Lars Bendix, direktør i Farm Mountain Coffee, var på rejse i Uganda og besøgte nogle af de kaffebønder, som han gerne ville indlede et samarbejde med. En kaffefarmer sagde til ham: ”Der kommer to typer af europæere på besøg hos os. Den ene type har masser af penge med, bruger dem på forskellige projekter, rejser igen, og så ser vi ham aldrig mere. Den anden type har ingen penge med, til gengæld kommer han her igen og igen. Hvem af dem er du?

»Jeg fortalte, at jeg er type nummer to. For jeg er her for sammen med uganderne at udvikle kaffeproduktionen. Og da jeg samarbejder med andre om projektet, blandt andet ngo’en Seniorer uden Grænser (SuG), sikrer vi alles fælles bedste. Fordelene ved at koble business og ngo’er er, at vi ikke skal skynde os at få et projekt gjort færdigt. Vi har brug for hinanden og ser derfor langt frem i tiden,« fortæller Lars Bendix.

Han har sammen med SuG lavet et fælles værdigrundlag for projektet, som har fokus på tre af FN’s 2015-mål: Mål 3 – at øge ligestilling mellem mænd og kvinder, Mål 7 – at sikre et bæredygtigt miljø og Mål 8 – at øge handlen i udviklingslande.

Parterne bag projektet, der foruden de to danske består af de lokale ugandiske organisationer, JEEP, Joint Energy and Environmemtal Project, og Maple Microdevelopment, er enige om, at bæredygtighed kun er mulig, når den bygger på det lokale økonomiske initiativ og ejerskab. Derfor sker alle tiltag i tæt samarbejde med lokalbefolkningen i de tre involverede landsbyer i det østlige Uganda tæt på den udslukte vulkan Mt. Elgon.

Og selvom omdrejningspunktet til dels er kaffe, går ikke alt op i bønner. For fokus bag det samlede projekt er – foruden samhandel med ulande – bæredygtighed og ligestilling. Derfor har parterne sammen med de lokale indført en række nye tiltag:

Kvinderne har oprettet opsparingsforeninger, VSLA’er, så de kan låne penge og stifte små virksomheder. Grupperne opbygger først en mindre kapital ved hver især at aflevere et lille beløb til foreningen. Den samlede pulje kan nu lånes ud. Vilkårene beslutter kvinderne selv, både hvem der kan låne til hvad, og hvad renten skal være. Alle er enige om, at lånet skal bruges produktivt, for renten er høj og løbetiden kort. Men med VSLA’en undgår kvinderne at komme i kløerne på de firmaer, der yder andre former for lån.

Møderne holder kvinderne om aftnerne i landsbyskolen, hvor der er elektricitet via et solpanel, som Seniorer uden Grænser har doneret. Til solpanelet er knyttet en opladestation, så kvinder kan oplade deres mobiltelefoner her i stedet for at bruge mange timer på at rejse til den nærmeste by og købe strøm til deres telefoner der. I landsbyskolen betaler de ca. 1 kr. for en opladning – pengene bliver brugt til at vedligeholde solpanelerne.

Også i de enkelte husstande satser projektet på alternative energiformer. Sollamper og energibesparende lerkomfurer er installeret i hjemmene for at mindske fældning af træer til brug ved blandt andet madlavning. Hver husstand, der har bygget et komfur, har fået en sollampe. Og den lokale smed har produceret lerkomfurernes skorstene.

Andre tiltag til at fremme bæredygtigheden finder sted i marken. Løbende bliver såkaldte skyggetræer plantet ved markerne og husene, og rundt om markerne planter bønderne nu jatropha-buske, som holdet kvæget ude. Fra plantens nødder kan bønderne presse olie, der kan bruges både til lamper og til at producere sæbe. Og selv resterne fra olieproduktionen kan bruges, når de blandes med kaffeskaller og sælges som brænde. Den opgave står de mange forældreløse børn og enkerne for.

Det næste initiativ, som partnerne lancerer, bliver et egentlig uddannelsesprogram for kvinderne. Tiltagene er sat i verden for at give uganderne nye muligheder for at øge deres levestandard. Og netop det gør, at bøndernes afgrøder bliver bedre. Så mens produktionen af kaffe for få år siden var i en ynkelig forfatning, produceres der nu kaffe af meget høj kvalitet.

»Når kaffebønder kun bliver målt på hurtighed, volumen og pris, gider de jo ikke gå op i kvalitet. Det kan jeg godt forstå. Men nu kan de levere så god en kvalitet, at jeg kan sælge den i Danmark,« siger Lars Bendix, der forklarer, at han betaler kaffebønderne 3,5 gange verdensmarkedsprisen for den højeste af kaffekvaliteterne, som kaldes 1. CoffeeCru.